De omkring 60 syriske flygtninge, der siden 15. september har demonstreret foran Udlændingestyrelsen i København, er nu taget hjem.
Sikkerheden for vores familiemedlemmers liv mindskes for hver dag
Maher Jokhader – brev til Udlændingestyrelsen
Det sker fordi Udlændingestyrelsen har sat en dato for et møde med repræsentanter fra de demonstrerende flygtninge.
Mødet finder sted fredag den 2. oktober klokken 11 fortæller Maher Jokhader, som er talsmand for de demonstranterne.
– Udlændingestyrelsen har accepteret vores foreslag om et møde, og vi er meget spændte på, hvad der kommer ud af det, siger han til Arbejderen.
Vender tilbage på fredag
Det er tredje gang i år, at syrerne har samlet sig i protest, fordi de er frustreret over, at Udlændingestyrelsen trækker sager om familiesammenføring med deres børn og ægtefæller i langdrag.
Talsmændende for de demonstrerende skriver i et brev til Udlændingestyrelsens vicedirektør, at næsten samtlige ansøgere i gruppen opfylder "punkt 2" i ansøgningsprocessen. Det vil sige, at de påkrævede papirer, der manglede for at afslutte sagerne, er fremlagt.
“Sikkerheden for vores familiemedlemmers liv mindskes for hver dag, disse er nødt til at opholde sig i krigszonen i endnu længere tid, hvis sagerne ikke kan afsluttes snarest,” står der i brevet til styrelsen.
Maher Jokhader oplyser, at de demonstrerende vil vende tilbage fredag morgen for i fællesskab at afvente styrelsens udmelding. Syrerne vil på mødet få støtte af den danske advokat Marianne Vølund, med speciale i menneskerettighder, og en dansk-arabisk tolk.
Solidaritets event
I dag tirsdag klokken 17 vil der i solidaritet med demonstranterne og deres familier blive afholdt en såkaldt "kysseevent" på Den Røde Plads på Nørrebro i København.
Eventet er arrangeret af frivillig-bevægelsen, Welcome to Denmark, som også har stået bag frivillig hjælp til nyankomne flygtninge på Københavns Hovedbanegård.
"Vi støtter demonstranternes krav om familiesammenføring og hurtigere sagsbehandling. Det er umenneskeligt at splitte familier ad. Alle skal have ret til at leve i sikkerhed med deres familie, hvor de ønsker det", skriver aktionsgruppen for eventet på Facebook.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278