De seneste år har der været øget politisk fokus på bekæmpelse af snyd med sociale ydelser. Det har ført til en omfattende kontrol og overvågning af borgerne ude i kommunerne både i deres eget hjem og på de sociale medier. 

Det tyder på, at der er tale om et generelt problem. Jeg er bekymret for borgernes retstilstand.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Men der er en meget uklar lovgivning i forhold til reglerne for kommunernes kontrol, konstaterer den juridiske tænketank Justitia i en ny analyse.

– Det betyder, at der foretages observationer af borgerne, som ikke er lovlige, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

– Der findes ikke data for omfanget af den ulovlige kontrol, men det uklare retsgrundlag tyder på, at der er tale om et generelt problem. Jeg er bekymret for borgernes retssikkerhed, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Retsssikkerheden er truet for de mest udsatte

Går til grænsen

Birgitte Arent Eiriksson konstaterer, at en del af den ulovlige overvågning skyldes, at de kommunalt ansatte ikke kan finde rundt i det omfattende regelgrundlag, der gælder for området. Der er også ansatte, der på grund af de uklare regler finder anledning til at gå helt ud til eller over grænsen for, hvad der er lovligt.

Der er stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne anvender fysiske observationer af borgernes færden og bopæl. Men de fleste kommuner bruger de sociale medier til at undersøge borgernes private forhold. Alle de 22 kommuner, der deltager i Justitias undersøgelse, bruger sociale medier i deres kontrolarbejde

Gransker Facebook

I analysen er der eksempler på, at borgere har fået deres offentlige profiler på sociale medier gennemgået i meget stort omfang og over lang tid. For eksempel blev en kvinde på et møde med kommunens sagsbehandler konfronteret med 51 udprintede sider fra sin facebook-profil fra to år tilbage.

Kommunens kontrolgruppe havde efter en anonym henvendelse været inde og observere hende og hendes kæreste på Facebook. Nu ville kommunen blandt andet vide, hvordan hun kunne bage boller og cykle, når hun var syg og havde svage arme, samt hvordan hun kunne gå tur med sine hunde – som hun havde lagt et foto op af.

Borgeren følte sig overvåget, forfulgt og mistænkt uden grund. Kommunens granskning fik ingen økonomiske konsekvenser for parret.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at bevisværdien af oplysninger på sociale medier ikke nødvendigvis er særlig høj, da mange borgere prøver at tegne et mere positivt billede af sig selv", påpeger Justitia i analysen. 

– Selvfølgelig er vi nødt til at have en vis form for kontrol. Men det er afgørende, at kontrollen sker på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Mangler vejledning

Hun oplever også, at der er kommuner som ikke sikrer en ordentlig vejledning af borgere, der risikerer at få en straffesag om socialt bedrageri på halsen. I sådanne tilfælde har borgere ikke pligt til at udtale sig om spørgsmål, der kan blive brugt i straffesagen. Men den rettighed bliver mange ikke informeret om. 

– Det betyder, at de her borgere stilles ringere, end hvis det var politiet, der havde startet sagen op. Her gælder retsplejeloven, der klart slår fast, at man ikke har pligt til at udtale sig, når man afhøres med en sigtets rettigheder, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.

Justitia anbefaler, at der laves et klart og enkelt regelsæt for kommunernes kontrolindsats, og at der derudover laves en pjece med information til borgerne om deres rettigheder.