Den uafhængige juridiske tænketank Justitia har netop igangsat et flerårigt projekt, der skal sætte fokus på retssikkerheden for samfundets mest udsatte grupper.

Det er meget voldsomme tal, som overrasker mig.
Birgitte Eiriksson, Justitia

– De seneste år er retssikkerheden på det sociale område blevet forringet på flere parametre. For eksempel er mængden af regler og love på det sociale område løbende vokset i både antal og kompleksitet, så det er vanskeligt for borgere og sagsbehandlere at overskue den eksisterende lovgivning, siger Jacob Mchangama, direktør for Justitia.

– Samtidig er borgernes klagemuligheder blevet forringet, ligesom det er blevet sværere at opnå fri proces og retshjælp, tilføjer han.

Fejl i mange sager

Justitia har ansat advokat Birgitte Eiriksson til at arbejde med retssikkerheden på det sociale område. I tirsdags deltog hun på LO's socialpolitiske statusmøde.

– Jeg kan ikke komme med en egentlig status, da vi lige er gået i gang med projektet, men vi har lavet en lille temperaturmåling på, hvordan det står til, forklarede Birgitte Eiriksson.

Hun henviste til tal fra Ankestyrelsen, der viser, at i de tilfælde hvor styrelsen afgør klager over kommunernes afgørelser i sociale sager, var der i 2015 fejl i 27 procent af sagerne.

Ankestyrelsen laver også undersøgelser af afgørelser i sager, hvor der ikke er blevet klaget. Blandt andet har styrelsen set på kommunernes brug af sanktioner i 2016 overfor modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

– Hele 53 procent af afgørelserne var forkerte og ville være blevet ændret, hvis der var blevet klaget. Det er meget voldsomme tal, som overrasker mig, sagde Birgitte Eiriksson.

Årsager til fejl

Hun understregede samtidig, at selvom borgeren ikke får ret i sin klage til Ankestyrelsen, er det ingen garanti for, at der ikke er begået fejl, og henviste til et eksempel fra 2015.

Her krævede Udbetaling Danmark et helt års boligstøtte tilbagebetalt af en kvinde med påstand om, at hun ikke havde oplyst om en ekstra indtægt på grund af overarbejde.

Både udbetaling Danmark og Ankestyrelsen afviste kvindens klage og forklaring om, at hun gentagne gange havde ringet til kommunen og fortalt om overarbejdet.

Først da ombudsmanden gik ind i sagen, kom det frem, at kvinden havde ret. Udbetaling Danmark havde ikke indhentet alle de relevante oplysninger i kommunen.

Justitia vil i projektet se på årsagerne til de mange forkerte afgørelser i det kommunale system.

– Det kan skyldes mange forskellige ting. Vi har en række teser, som vi nu skal afprøve. Det kan for eksempel hænge sammen med det meget komplekse regelsæt, at ansatte ikke har den fornødne uddannelse, stort arbejdspres, stramme budgetter og manglende domstolskontrol, forklarede Birgitte Eiriksson.  

Ser på konkrete sager

Hun vil i projektet blandt andet se på mulighederne for at få retshjælp, klagemuligheder, sagsbehandlingstider samt konsekvenser af, at kommunerne både skal yde vejledning, tildele ydelser og varetage kontrollen heraf.

– Sammen med Advokatsamfundet vil vi også se på en række meget principielle sager og vurdere, om forvaltningen har overtrådt lovgivningen i forhold til den enkelte borger.

Justitia håber, at projektet kan bane vejen for lovændringer, der forbedrer socialt udsattes retssikkerhed. Hvilke konkrete ændringer, der er behov for, vil tænketanken løbende komme med bud på i de kommende år.