Den tillægserklæring, som EU og Canada har vedlagt til den kontroversielle handels- og investeringsaftale, CETA, rykker ikke så meget som ét komma ved selve CETA-aftalen, advarer flere juraeksperter.
Selve aftalen blev underskrevet af EU og Canada i sidste uge. Og så snart EU-parlamentet har givet grønt lys, kan aftalen træde midlertidigt i kraft, mens EU og Canda venter på, at aftalen bliver endeligt vedtaget i de enkelte EU-lande. Hvis ét enkelt lands parlament afviser aftalen, må den trækkes tilbage.
Dette dokument har samme tyngde som en turistbrochure.
Andrea Carta, jurist i Amnesty
Der venter altså fortsat en række sværdslag om CETA-aftalen på nationalt plan. Og her ventes den politiske tillægserklæring at få en central placering.
Den canadiske juraprofessor, Gus Van Harten, ved Law School of York University i Toronto, påpeger, at tillægserklæringen ikke forholder sig til de grundlæggende bekymringer for CETA's særlige rettigheder og privilegier til udenlandske investorer:
– Tillægserklæringen forholder sig ikke til den egentlige kritik – nemlig at med CETA står lovgivere og regeringer overfor en massiv, potentiel økonomisk risiko, når de skal vedtage love og regler, der er en ulempe for udenlandske investorer. Problemet er ikke, at CETA forhindrer love og regler. Problemet er, at CETA gør det økonomisk risikabelt at vedtage love og regler, fordi de bliver udstyret med et usikkert og potientelt kæmpe prisskilt.
Erklæringen forsikrer blandt andet, at EU og Canada "anerkender vigtigheden" af retten til at regulere, og lover, at CETA ikke vil "forhindre" lovgivere og regeringer i at tage beslutninger i offentlighedens interesse. Erklæringen lover også, at "CETA ikke forhindrer regeringen i at regulere", og gør det klar, at "regeringer godt må ændre sine love".
– Alle disse forsikringer undgår at forholde sig til kernen af problemet: CETA's tribunaldomstole har magt til at idømme EU, en medlemsstat og Canada kompensation til udenlandske investorer. Denne økonomiske usikkerhed er en fordel, når udenlandske investorer vil afskrække ny lovgivning indenfor sundhed, miljø, regulering af finanssektoren, forbrugersikkerhed, arbejdstagerretigheder og anden lovgivning, som udenlandske investorer er imod, siger Gus Van Harten.
Et værn mod privatisering?
Tillægserklæringen forsøger også at berolige kritikken af, at aftalen betyder mere privatisering. Erklæringen lover blandt andet, at CETA "ikke vil forhindre regeringer... i at tilbagetage privatiseringer til offentlig kontrol".
– Men erklæringen er misvisende, fordi den ikke forholder sig til, at CETA sætter et prisskilt med et ukendt beløb på beslutningen om at regulere private service-firmaer eller rulle fejlslagne privatiseringer tilbage. Hvordan vil regeringerne reagere i sådan en situation, hvor de risikerer at blive sagsøgt via CETA, og risikerer at skulle betale erstatninger på flere hundrede millioner dollar? Enhver ansvarlig regering vil selvfølgelig tænke sig om to gange, om deres beslutning er risikoen værd, lyder det fra Gus Van Harten.
Ikke juridisk bindende
Et andet af kritikpunkterne mod tillægsaftalen er, at den ikke er juridisk bindende. Det afvises dog af både EU's handelskommissær Malmström og hendes canadiske kollega.
Men Greenpaces juridiske rådgiver i Bruxelles, Andrea Carta, beskriver dokumentet sådan:
– Det har samme tyngde som en turistbrochure. Der er intet i den, der giver ganratier i forhold til at undgå CETA’s trusler mod naturen, vores sundhed eller arbejdstagerrettigheder.
Ifølge Greenpeace skal erklæringens garantier formuleringer skrives ind i selve CETA-aftalen, hvis de skal være juridisk gyldige.
Det samme mener det canadiske advokatfirma Goldblatt Partners, som påpeger, at det er "misvisende", at EU og Canada giver indtryk af, at tillægserklæringen er juridisk bindende. En almindelige erklæring "kan ikke ændre betydningen af CETA's bestemmelser", skriver advokatfirmaet blandt andet i et notat om aftalen.
Gabriel Siles-Brügge fra University of Warwick, som har beskæftiget sig indgående med handelsaftaler, siger til hjemmesiden bilaterals.org:
– Dette dokument er tydeligst skræddersyet til at berolige modstanderne af CETA. Men det indeholder jo tydeligvis ingen muligheder for at håndhæve ordene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278