Kan Arbejderen frit viderebringe synspunkter, der er positive overfor den palæstinensiske befrielsesorganisation, PFLP, der står opført på EU's og USA's terrorlister?

Dette spørgsmål svæver lige nu i vinden.

Kulturminister Uffe Elbæk vil nemlig ikke svare på Arbejderens åbne brev, der spørger ind til rækkevidden af den terrorparagraf for medier, som han har sendt i høring.

I det åbne brev spørger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen, konkret ind til, hvad konsekvenserne risikerer at blive, hvis terrorparagraffen bliver vedtaget.

Redaktøren henviser til et interview med Abla Rasool, der er gift med PFLP's fængslede formand Ahmad Sa'aadat, som Arbejderen bragte lørdag den 22. september. I interviewet fortæller Rasool om de politiske fangers situation i Israel og om at være gift med en mand, der er dømt til 30 års fængsel, fordi han er formand for en organisation, som ifølge folkeretten har ret til oprør. Abla Rasool er selv medlem af PFLP.

Ingen Kommentarer

I det åbne brev spørger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen, om ministerens syn på, hvilke begrænsninger Arbejderen skal lægge på sig selv for at undgå at blive anklaget for at fremme terrorisme ved at bringe artikler som den nævnte.

Men ministeren ønsker ikke at komme med sin vurdering af, hvor langt hans forslag til en terrorparagraf rækker.

"Ministeren har ingen kommentarer, så længe radio- fjernsynsloven er i høring", oplyser Kulturministeriets presseenhed i en kortfattet mail til Arbejderen.

Kulturministeren vil have skrevet ind i radio- og tv-lovens første paragraf, at radio- og tv-programmer "ikke på nogen måde må fremme terrorisme". Udkastet er sendt i høring hos 135 organisationer, der har frist til 8. oktober til at komme med deres bemærkninger. 

Udover Arbejderen er også Danske Medier (der er interesseorganisation for over 1000 danske landsdækkende og regionale medier) og Dansk Journalistforbund bekymrede over, om den nye terrorparagraf betyder, at ytringsfriheden kommer i klemme, når medierne får sværere ved at bringe reportager fra verdens brændpunkter og videregive synspunkter fra oprørsbevægelser.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier advarer mod, at terrorisme er et vidt begreb. Dansk Journalistforbund kalder den nye paragraf for "en gummibestemmelse", der åbner op for et hav af fortolkninger, som kan misbruges af myndighederne til at stække medierne

Enhedslisten er imod

Heller ikke medieordførerne på Christiansborg vil forholde sig til bekymringerne for terrorparagraffen.

- Kulturministeren er kommet med et bud på, hvordan man kan forhindre radio- og tv-stationer i at bidrage til terrorisme. Jeg vil afvente høringssvarene, før jeg tager stilling til selve lovforslaget. Jeg synes, vi skal tage bekymringerne med, når vi skal behandle lovforslaget, siger Socialdemokraternes medieordfører og medlem af retsudvalget, Mogens Jensen, til Arbejderen.

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby vil også afvente høringen.

- Der er en høringsproces i gang. Her kan alle komme til orde med deres bekymringer. Når vi har alle høringssvar, kigger vi på dem samlet. Overordnet bakker vi op om en præcisering af loven. Men den konkrete udformning har ministeren ikke drøftet med os. Derfor forholder vi os til høringssvarene, når de ligger. Herefter vil på den baggrund se på, om vi vil opfordre ministeren til at ændre noget, siger hun.

Enhedslisten derimod tager afstand fra lovforslaget:

- Hvad vil det sige at "fremme terrorisme"? Det er et meget diffust begreb. Det her er et helt unødvendigt indgreb i ytringsfriheden. Derfor afviser vi kulturministerens lovforslag. Hvis en journalist ikke må afdække eller videregive synspunkter fra en organisation på EU's eller USA's terrorlister, bliver medierne jo massivt afgrænset i deres daglige nyhedsdækning, siger Enhedslistens medieordfører, Per Clausen til Arbejderen. 

- Det kan gå ud over den demokratiske debat om eksempelvis EU's og USA's terrorlister: Hvis medierne ikke må videregive synspunkter fra såkaldte terrororganisationer, bliver det jo svært at få en debat af, om listerne er rimelige, tilføjer han.