I dag afsiger Københavns Byret kendelse i en principiel sag. På anklagebænken sidder 11 kurdere, som er tiltalt for at have formidlet penge til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU's terrorliste.

Hvis kurderne bliver dømt, kan ingen vide sig sikre.
Gert Dyrn

Kurderne er tiltalt efter terrorlovens paragraf 114b, der blev indført i 2002. Kurderne risikerer op til ti års fængsel, hvis de bliver fundet skyldige.

Københavns Politi og Statsadvokaten mener, at kurderne har formidlet penge til PKK via indsamlinger til kurdiske foreninger, jordskælvsofre og til Roj TV. De tiltalte bekræfter, at de har samlet penge ind til humanitære og kulturelle formål, men afviser at pengene er gået til PKK.

- Jeg er spændt på at læse rettens vurdering af, om terrorloven overhovedet kan bruges i den her sag. Konflikten mellem Tyrkiet og PKK er en væbnet konflikt, og derfor omfattet af folkeretten. Og så bliver terrorlovgivningen kørt ud på et sidespor. Så kan den ikke bruges til at dømme kurderne, siger den ene af forsvarsadvokaterne i sagen, Gert Dyrn, til Arbejderen.

Men sagen handler om mere end den tyrkisk-kurdiske konflikt, mener advokaten:

- Det er en politisk sag, hvor terrorloven bliver brugt til at skyde med spredehagl mod almindelige mennesker, der samler penge ind til humanitære og kulturelle formål. Hvis kurderne bliver dømt, kan ingen vide sig sikre. Hvis kurderne bliver dømt på det her spinkle grundlag, risikerer hr. og fru Jensen at blive de næste.

Gert Dyrn mener, at hvis de 11 kurdere bliver dømt, risikerer de hundredevis af kurdere, der har støttet indsamlingerne, også at blive dømt:

- Hvor stopper det så? Den her sag er et eksempel på, hvor bredt terrorlovgivningen rammer. Hvordan har domstolene tænkt sig at afgrænse terrorlovgivningen? Den kriminaliserer jo indsamlinger til humanitært og kulturelt arbejde. Dem, der samler penge ind, og dem, der giver penge, har ikke en chance for at vide, om pengene risikerer at ende hos en organisation på EU's terrorliste.

En retsstat?

Også advokat Bjørn Elmquist, der er forsvarer for tre af kurderne, er spændt på afgørelsen:

- Det bliver interessant at få rettens vurdering af, om Tyrkiet er en retsstat. Det er nemlig en betingelse, hvis kurderne skal dømmes for støtte til terrorisme.

Han var forsvarer for den kurdiske tv-station Roj TV, der i juli sidste år blev dømt for at "fremme PKK's virksomhed".

Dengang konkluderede Østre Landsret, at Tyrkiet er et demokratisk samfund, der bygger på retsstatsprincippet. Nu håber Bjørn Elmquist på, at byretten behandler spørgsmålet mere indgående.

- Tyrkiet ligger i top, når det gælder domme ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol. I retten gennemgik jeg alle de menneskerets-paragraffer, som Tyrkiet er blevet dømt efter - lige fra tortur, retten til liv, frihedsberøvelse uden dom, retfærdig rettergang, privatlivets fred, ytrings- og pressefrihed og organisationsfrihed, forklarer Bjørn Elmquist.

Våben til kurdere

Sagen tog en ny drejning, da Folketinget for kort tid siden besluttede at transportere våben til "kurdiske styrker samt øvrige samarbejdspartnere", så de kan kæmpe mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien. Samtidig vedtog en række NATO-lande at sende våben til kurderne, der kæmper mod IS.

Forsvarsadvokat Erbil Kaya, kan ikke forstå, at myndighederne med den ene hånd fodrer "terroristerne" i PKK med våben. Og med den anden hånd vil straffe herboende kurdere, fordi man mener, at de har samlet ind til PKK.

- Forsvarsministeren har i Folketinget bekræftet, at PKK deltager i kampen mod IS side om side med den irakiske og kurdiske hær. Det er så tæt på som muligt, vi kommer en indrømmelse af, at PKK også får del i våbnene. Derfor giver det ikke mening at kalde PKK for en terrororganisation, når den danske og andre vestlige regeringer støtter PKK's kamp mod IS, siger Erbil Kaya til Arbejderen.