06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Thornings sidste arbejderminister

INTERVIEW

Thornings sidste arbejderminister

Efter ministerrokaden sidder Carsten Hansen tilbage som den eneste arbejderminister i Helle Thornings arbejderregering. - Jeg er en dinosaur i Folketinget, siger den 56-årige tidligere VVS'er og varmemester, som advarer mod den elitære udvikling på de eftertragtede taburetter.

Ud af Helle Thorning-regeringens 22 ministre er det kun Carsten Hansen der ikke har en akademisk uddannelse.
FOTO: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
1 af 1

Ud af Helle Thorning-regeringens 22 ministre har de 21 en akademisk uddannelse. Kun en enkelt minister har arbejderbaggrund.

Udover at ministerrokaden betød nye ansigter på de eftertragtede og magtfulde ministertaburetter, betød den nemlig også et exit til tidligere landpost og transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Vi skal passe på, at vores Folketing ikke udvikler sig til en eliteinstitution.

Med en 9. klasses afgangseksamen i rygsækken og en baggrund som VVS'er og varmemester, er minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen dermed den sidste minister uden en akademisk uddannelse i Helle Thornings arbejderregering.

Fynsk arbejderdreng

Da socialdemokraten Carsten Hansen i 1998 blev valgt ind i Folketinget havde han arbejdet som varmemester i et årti. Og forud for det gik han i 17 år på byggepladser som VVS'er. En baggrund som er sjælden blandt folketingets medlemmer idag.

- Dengang var det mere almindeligt med faglærte og ufaglærte folketingsmedlemmer, og vi havde flere ministre uden akademiske uddannelser. I dag er jeg en dinosaur i folketinget. Der er i den grad sket en skævvridning ved folketingsvalgene, så akademikerne nu er overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætningen, siger den 56 årige politiker.

Carsten Hansen advarer om at udviklingen kan få demokratiet til at smuldre.

- Vi skal passe på, at vores Folketing ikke udvikler sig til en eliteinstitution, hvor alle har gået på det samme universitet og derfor også bruger de samme økonomiske modeller og har de samme holdninger til det offentlige. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at økonomi handler om holdninger. Om fordelingspolitik. Om hvorvidt vi vil have et mere retfærdigt og solidarisk samfund, eller om vi vil være hver mand for sig.

Det er vigtigt, at vi holder fast i, at økonomi handler om holdninger.

Tendensen til, at det i stigende grad er akademikere, der sidder i Folketinget er i medierne blevet døbt "djøficeringen" efter fagforeningen Djøf, der organiserer jurister, økonomer og andre med lignende baggrund. Eksempelvis også de, der har læst statskundskab - dem er der 35 af, ud af Folketingets 179 sjæle.

100 af de 179 folketingsmedlemmer har enten en akademisk uddannelse eller er igang med at tage en. Kun fem procent er ufaglærte.

Fokus på arbejderkandidater

Carsten Hansen mener, at ansvaret for at vende udviklingen ligger hos partierne som skal blive meget bedre til at stille arbejderkandidater op.

- Ligesom vi længe har fokuseret på at få kvinderne ind, må vi begynde at fokusere på arbejderne også. Ikke at vi er færdige med ligestillingskampen, men vi kan jo godt gøre begge dele, siger Carsten Hansen.

Problemet er nemlig, forklarer Carsten Hansen, at jo flere akademikere der går rundt inde på Christiansborg, jo længere rykker den politiske debat sig væk fra helt almindelige mennesker.

Ligesom vi længe har fokuseret på at få kvinderne ind, må vi begynde at fokusere på arbejderne også.

- Det akademiske sprogbrug får mange mennesker til at stå af. De tænker: “jeg er er ikke klog nok til at blande mig i politik”. Men det er jo noget fis. Alle bør blande sig, og alle kan bidrage. Derfor skal vi gøre det muligt at deltage i den politiske debat. Vi politikere skal lade være med at gøre tingene så komplicerede. Vi bruger utroligt mange ord, som aldrig bliver brugt ude i skurvognen.

Det som Carsten Hansen kalder for akademiseringen af Folketinget, er foregået samtidigt med at man i højere og højere grad ringeagter håndværkere og ufaglærte i samfundet gennerelt, mener han.

- I gamle dage var der større respekt for håndværksfagende ude i samfundet. Da jeg blev udlært som smed kunne jeg løfte hovedet og være stolt af mit fag. I dag skal de unge jo nærmest undskylde for at de har taget en erhvervsuddannelse og ikke har gået på gymnasiet.

Politik handler om holdninger

Selvom Carsten Hansen har stor respekt for sine højtuddannede kolleger, kunne han godt tænke sig at politikerne nogle gange ville lægge alt det, de har lært om økonomi og administration lidt i baggrunden og finde de store idéer frem istedet.

- Efter min mening skal politikere først og fremmest være ideologiske. Dermed ikke sagt at de ikke skal kunne en masse andre ting. Jeg har da brugt enormt meget tid på at sætte mig ind i forskellige økonomiske teorier og læser hele tiden op for at forstå forskellige forhold bedre. Men det vigtigste er, at politikerne har idéer. Politik er et spørgsmål om holdninger, fastslår han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2013 - 17:10   28. aug. 2013 - 13:43

Demokrati

as@arbejderen.dk
RØD BOG: CARSTEN HANSEN
  • Minister for by, bolig og landdistrikter

  • Født i Odense 10. januar 1957

  • Søn af arbejdsmand Poul Hansen og hjemmehjælper Inger Hansen.

  • Gift med hjemmehjælper Pia Hansen og parret har døtrene Louise og Anja.

  • Har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet i Fyns Storkreds siden 1998.

  • Formand for Socialdemokraternes folketingsgruppe igennem fem år.

 

Akademikernes paradis

Ved valget den 15. september 2011 blev der valgt et rekordstort antal akademikere og studerende ind i Folketinget, mens andelen af arbejdere nu er det mindste i flere generationer.

Nu er 57 procent af Folketingets medlemmer akademikere (eller studerende ved lange videregående uddannelser).

Det svarer til 100 ud af Folketingets 179 medlemmer - heraf alene 35, der læser eller har færdiggjort et studie i statskundskab (cand.scient.pol.).

Ved valget i 2007 var andelen af akademikere (inklusive studerende ved lange videregående uddannelser) på 40 procent.

For fire år siden var der 18 procent faglærte i Folketinget. Det tal er nu halveret til ni procent. I befolkningen som helhed er der omkring 35 procent faglærte.

Andelen af ufaglærte folketingsmedlemmer ligger i 2011 på samme lave niveau som i 2007, nemlig fem procent. Uden for Folketingets mure er det 24 procent af danskerne, der er ufaglærte.

Også andelen af folketingsmedlemmer med en mellemlang uddannelse som politibetjent, sygeplejerske, lærer og journalist er nu for nedadgående på Christiansborg. 20 procent har nu en mellemlang uddannelse mod 27 procent i 2007. Her er procentdelen dog stadig større end i befolkningen som helhed, hvor den er 14 procent.

Kilder: Folketinget, Danmarks Statistik og bogen »Eliternes triumf« af Lars Olsen og Altinget.dk