Når statsminister Helle Thorning-Schmidt åbner Socialdemokraternes kongres i Aalborg i denne weekend, sker det i visheden om, at det er nu, partiet skal mobiliseres til at kaste sig ind i den valgkamp, som allerede er gået i gang. 

Folketingsvalget skal afholdes senest den 15. september næste år. 

For Socialdemokraterne handler det om at vise forskellen mellem dem og Venstre. En forskel mange har svært ved at få øje på i en situation, hvor de to partier er enige om at føre den samme nyliberalistiske økonomiske politik.

Der er ingen refleksion over årsagerne til, at S har mistet et mandat.

Den nuværende regering slår fast i sit regeringsgrundlag, at den fører den samme økonomiske politik som VK-regeringen. Og Socialdemokraterne har aldrig på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved den beslutning. 

Derfor har vi gennem regeringens levetid oplevet det ene forlig efter det andet med Venstre. Grundlæggende set er de enige om mange helt grundlæggende spørgsmål.

Socialdemokraterne står i en svær situation. Ved valget i 2011 fik partiet 24,8 procent af stemmerne. Det var det dårligste resultat siden valget i 1903. Men i den seneste måling fra Berlingske Barometer står Socialdemokraterne nu til kun at få en vælgertilslutning på 21,8 procent.

To gange tilbagegang

Ved både kommunalvalget sidste år og valget til EU-parlamentet i år gik Socialdemokraterne tilbage. 

Men i partitoppens politiske beretning til kongressen er der ingen analyse af årsagerne til tilbagegangen. Om kommunalvalget, hvor partiet gik en procent tilbage, konkluderes det: "Vi kom ikke helt i mål, men indsatsen lykkedes alligevel: Socialdemokraterne endte som Danmarks største kommunale parti."

Om valget til EU-parlamentet står bare, at "vi fik valgt tre dygtige kandidater". Der er ingen refleksion over årsagerne til, at Socialdemokraterne har mistet et mandat i EU-parlamentet.

Den organisatoriske beretning kommer ind på Dansk Folkepartis store fremgang ved EU-parlamentsvalget, hvor partiet gik fra to til fire mandater. 

"Denne tendens til at EU-skeptiske partier går frem, har vi set i flere lande i Vesteuropa", står der i beretningen. Men den konstatering fører ikke til nogen overvejelse af, hvorfor danskerne og andre vender EU ryggen. Om det skyldes en utilfredshed med EU's politik?

Socialdemokraterne sætter ikke det mindste spørgsmålstegn ved, om EU's nyliberalistiske politik hænger sammen med den sikring af velfærden, som partiet ser sig selv som garant for.

Striden om nulvækst

Når det handler om at lægge kant til Venstre i den kommende valgkamp tegner beretningen forskellene sådan her: "Venstre vil have nulvækst, færre offentligt ansatte og flere privathospitaler. Vi vil skabe flere arbejdspladser, fortsætte den hårde linje mod social dumping, satse på uddannelse og udvikle vores fælles velfærd."

Socialdemokraterne har tydeligvis tænkt sig at gøre Venstres krav om nulvækst til et centralt spørgsmål i valgkampen. 

Venstre viste under førstebehandlingen af finansloven i sidste uge, hvordan man vil imødegå den kritik. Her fremhævede Venstres finansordfører Peter Christensen, at der har været nulvækst i kommunerne i hele regeringens levetid.

Det har betydet færre kommunalt ansatte. Fra 2011, hvor regeringen tog over, og frem til i dag er der forsvundet over 17.000 kommunale job.

Socialdemokraterne svarer på kritikken ved at henvise til, at der til gengæld er brugt flere penge på sygehusene, som hører under regionerne. Det er rigtigt, at der har været vækst på sygehusenes budgetter, og der er blevet ansat 4000 ekstra i regionerne i regeringens levetid. 

Men samtidig er der kommet langt flere opgaver, er gennemført store effektiviseringer, og lige nu lægges der op til fyringer på en lang række sygehuse. 

De stramme budgetter i kommuner og regioner er en konsekvens af EU's krav til den økonomiske politik. Det bliver svært at sælge det som velfærdsforbedringer i en valgkamp.