Skolestarten er de senere år blevet rykket mere og mere frem. Hvor børnene for nogle år siden startede i børnehaveklasse i august, er det nu ifølge en ny undersøgelse kun 19 af landets 98 kommuner, der har skolestart på det tidspunkt.

Vi bilder børn, forældre og pædagoger ind, at det er en pædagogisk god idé at indføre tidlig SFO-start for at gøre overgangen mellem børnehave og skole lettere for børnene.
Anja Hvidfeldt Stanek, lektor ved Syddansk Universitet

Lektor ved Institut for psykologi på Syddansk Universitet, Anja Hvidfeldt Stanek, har spurgt samtlige af landets kommuner om tidspunktet for børnenes skolestart. Det er sket som led i en større skolestartsundersøgelse, og den viste, at i de fleste kommuner er elevernes første møde med skolen dens skolefritidsordning (SFO) eller ved rullende skolestart.

I 59 af landets 98 kommuner starter børnene på skolen allerede 1. maj, og på andre skoler starter børnene efterhånden, som de fylder seks år – også kaldet rullende skolestart. Når tidspunktet for børnenes skolestart fremrykkes, sparer kommunerne penge, fordi normeringerne i skolen og SFO er væsentligt lavere end i børnehaven.

En skjult spareøvelse

Anja Hvidfeldt Stanek har i en længere årrække forsket i overgangen mellem børnehave og skole. Hun er ikke begejstret over kommunernes argumentation for en tidligere start i SFO'en. 

– Vi bilder børn, forældre og pædagoger ind, at det er en pædagogisk god idé at indføre tidlig SFO-start for at gøre overgangen mellem børnehave og skole lettere for børnene. Men tidlig SFO-start er først og fremmest et spørgsmål om at indføre en billigere praksis. Hvis vi vil lykkes med at bygge en bro mellem børnehave og skole, som netop giver mening pædagogisk og socialt for både børn og pædagoger, er det vanskeligt at bygge på en skjult spareøvelse, udtaler Anja Hvidfeldt Stanek til BUPL's fagblad.

Hun tilføjer:

– I kommunernes beskrivelser er overgangen oftest beskrevet i meget fine paroler om at sikre børnene en tryg og god overgang. Men når man bevæger sig med børnene ud i virkeligheden, ser det ikke ubetinget sådan ud.

Kravene til børnene er steget

Anja Hvidfeldt Stanek kiggede første gang på skolestart i 2004, da der blev indført læringsplaner i dagtilbuddene. Hendes nye undersøgelse viser ifølge BUPL's hjemmeside store forandringer:

– For de børn, jeg fulgte i 2004, var hverdagen præget af leg. Dengang var der børnehavedage, hvor de fleste dage om ugen handlede om at lege. Når jeg har fulgt børn i 2017 og 2018, var der ikke en eneste børnehave, som havde hele dage, hvor børn legede, forklarer Anja Hvidfeldt Stanek.

Det, hun ser i børnehaveklassen i dag, ligner "påfaldende meget" det, børn gik igennem i 1. klasse i nullerne.

– Samtidig er den tid, som børnene nu går i børnehaveklasse, blevet længere. Mens det, der ligner børnehaveklassen i nullerne, nu for 60 procent af kommunerne er puttet ind i et par måneders aktivitet i den tidlige SFO-start.

Anja Hvidfeldt Stanek mener, at udviklingen er gået i den forkerte retning, og at børnenes frihed, leg og fokus på de sociale fællesskaber bør vægtes langt højere i skolen, hvis flere børn skal have mulighed for at trives og udvikle sig optimalt:

– I stedet for at blive ved med at rykke skolen længere ned for at gøre børnene skoleparate burde vi gøre det modsatte og rykke mere af den pædagogiske praksis fra børnehaverne op i skolen, lyder hendes anbefaling på BUPL's hjemmeside.

Mange stillinger bliver sparet

Grete Kragh-Müller er forsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun er heller ikke tilhænger af den tidlige skolestart og udtrykte det på følgende måde til Aarhus Stiftstidende allerede i august sidste år:

– Særligt én ting taler imod den tidlige overgang fra børnehave til SFO: Den lavere normering. I Aarhus Kommune kræver de kommende skolestartere i alt 110 ansatte, hvis de bliver i børnehaverne og følger normeringen her. Sender man dem i stedet i SFO, må de nøjes med 74. Men selv om det vil gavne kommunens budget at spare de 36 ansatte, bliver børnene ikke hurtigere skoleklar.

En international tendens

Udviklingen i Danmark er en del af en verdensomspændende trend mod tidligere skolestart og en introduktion af forskellige 'overgangsprogrammer', der skal forberede børn på livet som skolebarn. Det fortæller Sue Dockett, professor emeritus i småbørnspædagogik ved Charles Sturt University i Australien til BUPL's hjemmeside.