I dag starter Peter Kay Mortensen som fast blogger på arbejderen.dk. 

>> LÆS HANS FØRSTE BLOG HER

Efter et langt arbejdsliv som fagligt aktiv gik han på pension i 2014. Men det er ikke ensbetydende med, at det samfundsmæssige engagement er lagt på hylden. 

Der er brug for, at fagforbundene kommer mere på mærkerne. 
Peter Kay Mortensen

Allerede inden, Peter Kay Mortensen stoppede som formand for LO Hovedstaden, blev han kontaktet af Faglige Seniorer i Nordsjælland, der ville høre, om han ikke havde lyst til kaste sig ind i kampen for de ældres rettigheder. 

– Man skal ikke stoppe med at være aktiv fra den ene dag til den anden. Så jeg sagde ja og blev kort efter næstformand for Faglige Seniorer i Nordsjælland, og i april sidste år blev jeg valgt som formand, siger Peter Kay Mortensen.

– Faglige Seniorer er ikke bare en social klub, men forholder sig aktivt til den politik, der føres i kommunerne, regionerne og på Christiansborg, tilføjer han.

Senest har Faglige Seniorer Nordsjælland været involveret i kampen mod regeringens omprioriteringsbidrag. Organisationen bakkede op om den landsdækkende aktionsdag den 12. maj, hvor der var demonstrationer i 74 kommuner. Efterfølgende lykkedes det at få omprioriteringsbidraget afskaffet, men ikke at forhindre alle kommunale nedskæringer.

– Forløbet beviser, at når vi står samme, så formår vi at ændre noget, konstaterer Peter Kay Mortensen.

Kampen for velfærd

Han er dybt bekymret over afviklingen af velfærdssamfundet og opfordrer til aktiv kamp mod udviklingen.

– Udover konstante nedskæringer ser vi privatisering, udlicitering, samt reformer, der øger utrygheden og uligheden. Senest har vi fået et kontanthjælpsloft med nye lave ydelser. Det var ellers en af de få gode ting, Thorning-regeringen gennemførte; At få afskaffet de fattigdomsydelser, som Løkke nu genindfører, siger Peter Kay Mortensen.

Han har selv været medlem af Socialdemokraterne, siden han som ganske ung blev fagligt aktiv. Men han er ikke tilfreds med den kurs, partiet har ført de senere år.

– Vi har været meget igennem. Også meget jeg ikke kunne li'. Men løsningen er ikke at forlade partiet. Man skal blive og arbejde på forandringer. Jeg har en tyrkertro på, at Mette Frederiksen kan dreje partiet i den rigtige retning, siger den tidligere LO-formand, der betegner sig selv som demokratisk socialist og humanist.

Han var formand for LO Hovedstaden i 18 år fra 1996 til 2014 og meget glad for sit arbejde.

– Jeg arbejdede med at samle de faglige organisationer, der er medlem af LO. De er meget forskellige. Men vi er nødt til at stå sammen, hvis vi skal opnå resultater. 

Politisk spændte de lokale fagforeningsformænd i LO-samarbejdet fra højre-socialdemokrater til Enhedslistefolk.

– Det lykkedes i stor udstrækning at samle dem om en fælles linje, men man kan ikke ændre på, at der er forskel på smede og HK'ere. 

Inden Peter Kay blev LO-formand, var han formand for Bagernes Fagforening i København i 13 år.

Født ind i bagerfaget

At han skulle være bager, har aldrig været til diskussion.

– Jeg er født ind i bagerfaget. Min far, bedstefar, oldefar og tipoldefar var allesammen bagere. Min far havde sig egen butik, og lige så snart, jeg kunne nå op til arbejdsbordet, hjalp jeg til. 

Peter Kay Mortensen prøvede også selv at blive selvstændig, men det var midt under oliekrisen og gik ikke. I stedet blev han ansat som bager i Brugsen og blev efter meget kort tid tillidsmand.

– Der var nogle problemer med arbejdsforholdene, som jeg var utilfreds med. Så ringede jeg til tillidsmanden. Det var den første opringning, han havde fået fra en kollega i fire til fem år, så da han skulle til at gå af som tillidsmand, spurgte han, om jeg ikke ville overtage.

Det blev starten på en livslang faglig karriere. 

I dag ville Peter Kay Mortensen ønske, at fagbevægelsen var mere aktiv i kampen mod de mange angreb på velfærdssamfundet.

– Der er brug for, at forbundene kommer mere på mærkerne. Hvor var de for eksempel i kampen mod omprioriteringsbidraget, spørger den tidligere LO-formand.

Han mener, at kun et oprør kan sikre vores velfærdssamfund.