En ensrettet motorvej, der kun fører fremad i retning af mere union med 130 kilometer i timen.

Sådan beskriver Folkebevægelsen mod EU aftalen om at afskaffe retsforbeholdet og i stedet give flertallet i Folketinget ret til at bestemme, hvornår og hvor meget Danmark skal være med i EU's overnationale politi- og retspolitik.

Det er nemlig sådan, at hvis Folketinget først har overgivet et retspolitisk områder til EU, kan de ikke trække dette områder tilbage igen.

Den såkaldte tilvalgsordning er en ensporet motorvej mod mere Union. Der er kun en vej: fremad.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

- Den såkaldte tilvalgsordning er en ensporet motorvej mod mere Union. Der er kun en vej: fremad. Det er ikke muligt for nuværende eller fremtidige Folketing at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra EU, hvis politikerne én gang har afgivet dem til EU. Derfor er det misvisende at give indtryk af, at det er en tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge til og fra. Sådan er det ikke. Vi kan kun vælge til, forklarer Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen.

Binder også fremtidige Folketing

Hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, kan et flertal i Folketinget vælge at tilslutte Danmark direktiver, forordninger og aftaler indenfor EU's overnationale politi- og retspolitik.

I første omgang vil de ja-partier, som har indgået aftalen om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning, underlægge Danmark 26 konkrete retsakter og aftaler i EU's overnationale politi- og retssamarbejde.

Men hvad med de 276 andre EU-forordninger og EU-direktiver, som Danmark i dag står udenfor på grund af retsforbeholdet? Plus de 155 forslag, som er igang med at blive vedtaget i EU-systemet"? Samt alle de forordninger og direktiver, som EU måtte vedtage i fremtiden?

Dem kan ja-partierne - til enhver tid - indlemme Danmark i. 

Frem til næste folketingsvalg skal ja-partierne dog være enige, hvis de vil tilslutte Danmark flere af EU's retspolitiske direktiver og forordninger. Men efter næste folketingsvalg kræver det bare, at et almindeligt flertal af Folketingets partier er enige - så kan de frit underlægge Danmark endnu flere EU-direktiver og EU-forordninger. Ja-partierne har dog indgået en aftale om, at de forud for et folketingsvalg skal nævne, hvilke EU-forordninger og direktiver, de ønsker at Danmark skal tilslutte sig.

Når først ja-partierne har valgt, at Danmark skal være med i et EU-direktiv eller en EU-forordning, er der ingen vej tilbage. Et tilvalg er bindende og kan ikke trækkes tilbage.

Selvom vælgerne sammensætter et andet Folketinget med et nyt politisk flertal, kan de folkevalgte politikere ikke ændre på den retspolitk og de direktiver og forordninger, som EU allerede har magt over.

- Allerede vedtaget EU-lovgivning kan ikke laves om. Selvom vi vælger et nyt Folketing, er der ingen fortrydelsesret. Hvis retsforbeholdet afskaffes og den såkaldte tilvalgsordning bliver indført, får befolkningen ikke en chance for at påvirke beslutningerne om, EU skal bestemme endnu mere. Det er en glidebane mod mere og mere EU, som ikke kan stoppes af befolkningen, siger Rina Ronja Kari.

EU-domstolen klar med sanktioner

Carsten Willemoes Jørgensen forsker i EU-ret og EU's beslutningsprocessor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Han bekræfter, at bordet fanger.

- Når først vi er inde, er vi inde. Så er vi bundet af den beslutning. Det er det hele EU bygger på. Hvis vi vil undgå at være med i et direktiv, som vi har tilvalgt, har vi kun en mulighed, nemlig at melde os ud af EU. Sådan er spillereglerne i EU, siger Carsten Willemoes Jørgensen til Arbejderen.

Og hvis ikke Danmark retter ind, vanker der sanktioner.

- Når EU's politi- og retspolitik bliver overstatslig, bliver det fremover op til EU-domstolen at sikre, at Danmark overholder de direktiver og forordninger, vi har tilsluttet os. Domstolen har mulighed for at idømme dagbøder, hvis ikke Danmark retter ind, uddyber Carsten Willemoes Jørgensen.