I mandags blev Tine Bryld Prisen uddelt for første gang.
Danmarks nye store socialpris gik til socialrådgiver og centerchef Flora Ghosh og LivaRehab, som arbejder med behandling og rehabilitering af hovedsageligt mennesker med prostitutionsskader, seksuelt misbrugte og andre marginaliserede kvinder.
- Prisbestyrelsen vil gerne hædre Flora Ghosh for hendes enestående indsats, som vi finder flugter helt med Tine Brylds ånd. Vi ser Flora Ghosh som en rollemodel – med sin egen særegne historie, en ildsjæl, engageret og socialt indigneret, hvilket hun formår at omsætte positivt til et vigtigt bidrag for udsatte kvinder, lød det fra Helle Degn, formand for Foreningen for Trine Bryld Prisen.
Flora Ghosh modtog personligt 50.000 kroner, mens LivaRehab fik 500.000 kroner øremærket et forebyggelsesprojekt til unge.
Tine Bryld var selv socialrådgiver og blev kendt som hele Danmarks socialrådgiver ikke mindst på grund af hendes deltagen søndag efter sødag i ungdomsradioprogrammet Tværs.
Prisen er oprettet både for at ære Tine Brylds livslange sociale indsats og samtidig skabe større fokus på det sociale område generelt – gennem anerkendelsen af personer, der udfører et vigtigt socialt arbejde.
Prisen er finansieret af Trygfonden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278