I dag falder der dom i den erstatningssag, som 23 irakiske torturofre har anlagt mod den danske stat.

Irakerne kræver en symbolsk erstatning for den tortur, de blev udsat for af irakisk politi, efter at de var blevet taget til fange i den danskledede operation Green Desert i Irak i november 2004.

Sagen er en lakmus-test, der skal vise, om Danmark er klar til at tage ansvar for en stor gruppe mennesker, der er blevet tortureret.
Christian F. Jensen, advokat

De danske soldater udleverede fangerne til den berygtede al-Jamiat politistation, hvor de blev holdt indespærret og tortureret i op til 70 dage. Efterfølgende blev de alle løsladt uden sigtelse.

Der har været afholdt 47 retsmøder i sagen. Her har en række vidner afgivet forklaring. Heriblandt soldater og deres overordnede, der deltog i operation Green Desert i november 2004, samt to danske ambassadører i Irak. 

Målet har været at få belyst, om den øveransvarlige forsvarsminister og den danske regering vidste eller burde vide, at de fanger, som danske soldater var med til at tage, risikerede at blive tortureret i de irakiske myndigheders varetægt.

FN's Torturkonvention slår fast, at en stat ikke må medvirke til at tage fanger eller overdrage fanger, hvis man ved eller burde vide, at fangerne risikerer at blive udsat for tortur, mishandling eller nedværdigende behandling.

En lakmus-test

– Sagen er en lakmus-test, der skal vise, om Danmark er klar til at tage ansvar for en stor gruppe mennesker, der er blevet tortureret, siger den ene af irakernes to advokater, Christian F. Jensen, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Hvis vi kræver, at andre lande lever op til de internationale konventioner, må vi også selv gøre det. FN's Torturkonvention er meget klar: En stat må ikke udlevere tilbageholdte til en anden stat, hvis der er den mindste risiko for, at de vil blive udsat for tortur. Desværre tyder det på, at de danske politikere lukkede øjnene, fordi der var tale om vores allierede, og fordi alternativet var, at vi selv tilbageholdt fangerne.

– Det er en meget alvorlig sag. Danmark er medansvarlig for torturen, fordi irakerne blev taget til fange i en dansk ledet operation. Chefen for de danske styrker i Irak har endda forklaret, at operationen kun kunne lade sig gøre, fordi de danske soldater bakkede op om operationen, forklarer Christian F. Jensen.

Forsvarsministeriet forsøgte at undgå sagen

Siden den første iraker lagde sag an i 2011, har Forsvarsministeriet forsøgt at undgå, at sagen kom for en domstol. Derfor er der gået syv år, før Østre Landsret nu endelig kan tage stilling til, om de danske myndigheder har været medansvarlig for tortur.

Først hævdede Forsvarsministeriet, at irakernes sag var forældet. Men den påstand blev underkendt af Østre Landsret. Så krævede ministeriet, at hver iraker skulle stille med en garanti på 40.000 kroner for overhovedet at få lov til at føre sagen. Dette krav blev underkendt i Højesteret.

Militæret og Forsvarsministeriet nægtede også, at der var blevet filmet under operationen. Men i 2012 lækkede den tidligere efterretningsofficer i den danske bataljon i Irak i 2004, Anders Kærgaard, en video optaget af danske soldater under operation Green Desert. Videoen viser, at irakiske styrker begyndte mishandlingen af fangerne allerede under operationen, og at danske soldater så passivt til, uden at gribe ind, mens irakiske sikkerhedsstyrker slog og sparkede de tilbageholdte civile irakere.  

Forud for operation Green Desert udarbejdede Anders Kærgaard en såkaldt Target Folder, hvor han redegjorde for, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål var, at soldaterne ville møde civile. Han advarede om, at de mange familier, der boede på gårdene, kunne betyde et stort antal tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn. Target Folderen fastslog også, at oplysningerne om målene kun stammede fra en enkelt kilde, og at oplysningerne ikke havde kunnet bekræftes af andre kilder.

Benspænd under retssag

Heller ikke retssagen er forløbet uden bespænd. Forsvarsministeriet har nægtet at udlevere centrale dokumenter, der kan belyse sagen. Et af dokumenterne er en militærrapport om operation Green Desert. Retten og irakernes advokater har ganske vist fået udleveret dokumentet, men 95 procent af det 23 sider lange dokument er streget over med sort tusch.

Der har også været problemer med at afhøre torturofrene. Støjbergs Udlændingestyrelse nægtede at udstede visum til 11 af de 23 irakiske torturofre, fordi styrelsen frygtede, at de ville søge asyl i Danmark.

Udlændingestyrelsens nej til irakerne betød, at de ikke kunne mødes med deres advokater og heller ikke møde op i Østre Landsret, men i stedet måtte afgive forklaring via videolink fra den danske ambassade i Beirut.

>> LÆS OGSÅ: Torturofre kan ikke få visum til Danmark

Irakernes advokater ønskede også at indkalde Søren Gade som vidne, men det blev afvist flere gange af af Østre Landsret. Gade var forsvarsminister i 2004 og dermed øverstansvarlig for de danske styrker i Irak på dette tidspunkt. Landsretten begrunder sin afvisning med, at det er "overflødig bevisførelse".

– Forsvarsministeriet har afvist at fremlægge flere centrale dokumenter, der kunne have belyst sagen, forklarer Christian Harlang, som også er advokat for de irakiske torturofre.

Selvom ministeriet fra starten har forsøgt at lægge røgslør ud, så har retten dog beviser nok til at idømme Forsvarsministeriet et erstatningsansvar overfor de civile irakere, der har været udsat for voldsom tortur, mener han.

– En række andre vidner – heriblandt vidner, som har været indkaldt af kammeradvokaten – har forklaret, at man kendte til, at der fandt mishandling sted i Irak på tidspunktet for operation Green Desert. Alligevel blev fangerne udleveret, siger Christian Harlang.

>> LÆS OGSÅ: Gade skal ikke vidne

Kendte til tortur

Arbejderen har løbende fulgt retsmøderne i Østre Landsret.

27 vidner – lige fra soldater og deres overordnede til ambassadører – har fortalt retten, at de enten selv har overværet eller hørt om mishandling af fanger i de irakiske myndigheders varetægt.

En af dem, der har afgivet forklaring i retten, er militærjurist Kurt Borgkvist. Han er ikke i tvivl om, at forsvarsministeren kendte til, at tortur var udbredt i Irak i 2004.

Borgkvist var militærjurist i Irak og ansvarlig for at føre tilsyn med de irakiske fange, som danske soldater havde taget. I juli 2004 – få måneder før operation Green Desert – sendte han en rapport til Forsvarsministeriet, der dokumenterede omfattende tortur af fanger i Al-Makil fængslet i Basra. Borgkvist havde interviewet en række fanger, der samstemmende fortalte om, hvordan de var blevet "slået med kabellignende genstand", "brændt med cigaretter på fødderne", havde "fået flere kindtænder knust" og "fået elekriske stød".

– Rapporten indeholder detaljerede forklaringer fra otte irakere, der – uafhængigt af hinanden – forklarer, at der foregår tortur på tre forskellige politistationer i Irak. Rapporten viser altså, at tortur var et generelt problem i Irak på det her tidspunkt. Rapporten blev sendt til toppen af det politiske system. Der er ingen tvivl om, at de ansvarlige politikere vidste eller burde vide, at der foregik tortur i Irak, mener Christian F. Jensen.

– Irak var et land i kaos i 2004, lige efter invasionen. Tortur var også udbredt inden invasionen. Og det var i høj grad de samme styrker, der stod for "sikkerheden" før og efter invasionen. Der var en kultur af vold og tortur i det system, som ikke bare forsvinder over en nat, forklarer irakernes advokat.

Kammeradvokat advarer

Arbejderen har forgæves at få et interview med Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokaten. I en mail skriver kammeradvokat Peter Biering, at han "ikke har mere at sige før der foreligger en dom fra Østre Landsret".

I hans afsluttende procedure i retten afsendte han dog et klart signal fra Forsvarsministeriet. Hvis ministeriet bliver idømt et erstatningsansvar overfor torturofrene, vil det have "vidtgående konsekvenser for Danmarks operative deltagelse i internationale militære operationer i fremtiden", sagde kammeradvokaten.

Sådan en afgørelse vil nemlig indebære, at "Danmark i fremtidige militære operationer, som involverer danske styrkers deltagelse, som udgangspunkt vil have ansvar for personer, der tilbageholdes".

Det vil være tilfældet for størstedelen af de operationer, som danske styrker deltager i, advarede kammeradvokaten. Derfor vil en dom have "… vidtgående konsekvenser for, hvordan Danmark handler i tilsvarende internationale militære operationer, herunder for danske styrkers operative relationer til styrker fra sædvanlige samarbejdspartnere, for eksempel Storbritannien, USA og Frankrig".

Hvis retten når frem til, at Forsvarsministeriet har et ansvar, "vil det kunne betyde, at Danmark ikke i fremtiden på samme måde uden videre kan deltage som en aktiv partner i internationale militære operationer".

Kammeradvokaten mente også, at retten skal udvise "tilbageholdenhed i bedømmelsen" af sagen, fordi man risikerer, at "underminere det etablerede system for kommando- og kontrolforhold i militære operationer".

Hvis Forsvarsministeriet får ret i sagen, kræver kammeradvokaten, at de irakiske torturofre betale sagsomkostningerne. Alene Forsvarsministeriets omkostninger er på "ikke under 18 millioner kroner", oplyser kammeradvokaten til Arbejderen.

Uanset hvem der vinder sagen, ventes den at blive forsøgt ført til Højesteret, fordi den er principiel.