16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trafikaftale uden Enhedslisten

Millioner til nye motorveje

Trafikaftale uden Enhedslisten

Ny trafikaftale sætter millioner af til en række motorvejs- og vejprojekter.

Der er udsigt til flere motorveje for millioner af kroner, med den trafikaftale som samtlige Folketingets partier - minus Enhedslisten - netop har vedtaget.
FOTO: Torben Christensen/Scanpix
1 af 1

Samtlige partier i Folketinget på nær Enhedslisten indgik onsdag en ny trafikaftale for 2,5 milliarder kroner.

Aftalen sætter især penge af til nye motorveje: Blandt de mange vejprojekter afsættes: 350 millioner kroner til mere motorvej til Rønnede, 250 millioner kroner til en omfartsvej ved Haderup og 372,4 millioner kroner til en omfartsvej ved Ribe og 427,5 millioner kroner til en motorvej ved Regstrup.

Forligskredsen har fokus på mere biltrafik til skade for vores klima og miljø.
Henning Hyllested

Der afsætte også en pulje på 175 millioner kroner til at fremme cykling. Pengene skal blandt andet gå til flere cykelstier.

Enhedslisten ærgrer sig over aftalen:

- Forligskredsen har fokus på mere biltrafik til skade for vores klima og miljø – og velegnet til at skabe mere trængsel på vejene, ikke mindst omkring de større byer. Flere veje og udbygning af vejnettet skaber mere bilkørsel og løser ikke trængselsproblemerne. Og det undergraver samtidig passagérgrundlaget for den kollektive trafik, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2014 - 18:28   26. jun. 2014 - 18:30

Trafikaftale

ml@arbejderen.dk