Skal flygtninge med posttraumatisk stress (PTSD) per definition nægtes dispensation til de dansksprogkrav, som den tidligere regering indførte sammen med Dansk Folkeparti?

Det spørgsmål skal retten i år tage stilling til i en principiel sag om dispensation fra de strenge krav om omfattende danskkundskaber, der bliver stillet til udlændinge, der søger dansk statsborgerskab.

Den ansøger, der har anlagt sagen, er blevet nægtet dispensation, selvom han har den psykiske sygdom PTSD, som mange traumatiserede flygtninge lider af.

- Sagen er principiel, og spørgsmålet bør prøves ved en domstol, siger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll til Arbejderen.

Levn fra VKO

Hvis en flygtning vil have dansk statsborgerskab, skal hun kunne tage Danskprøve 3 - en prøve, der forudsætter flere års intensiv skolegang. For at bestå prøven skal ansøgeren blandt andet kunne skrive, tale og læse dansk på forholdsvist højt niveau. Hun skal også kunne føre en samtale og kunne argumentere, nuancere og diskutere på dansk. 

Det skal altså ikke være en badebillet at få dansk statsborgerskab.
Lennart Damsbo-Andersen (S) 

Ansøgere med eksempelvis skizofreni og andre psykiske sygdomme kan få dispensation fra dansksprogkravet.

Men den 8. december 2005 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige om at indsætte en lille note i det cirkulære, der bestemmer, hvem der kan søge og eventuelt få dispensation. I noten står der, at "Justitsministeriet forudsættes at meddele afslag til ansøgere, der lider af PTSD."

Ansøgere med posttraumatisk stress bliver altså næsten per definition afvist.

Institut for Menneskerettigheder har hjulpet ansøgeren med at få sagen for retten. Det er første gang nogensinde, at Institut for Menneskerettigheder deltager i en retssag ved en dansk domstol.

- Vi går ind i sagen, fordi den rejser flere uafklarede spørgsmål om, hvordan vi i Danmark efterlever reglerne for ansøgning om statsborgerskab. Vi har på instituttet i en årerække forsøgt at kaste lys over problemerne i de nuværende regler, og har gjort både Folketing og Justitsministeriet opmærksom på de menneskeretlige problemer. Nu følger vi sagen til dørs ved domstolene for at skabe klarhed om reglerne for afvisning af personer med PTSD, forklarer Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder og uddyber: 

Artikel 18 i FN's handicapkonvention slår fast, at mennesker med handicap skal have lige adgang til statsborgerskab som alle andre. Men i Danmark har mennesker med PTSD ikke den samme adgang til statsborgerskab som alle andre, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

- Der findes mennesker med PTSD, som ikke kan bestå danskkravene. Hvis de ikke har den samme adgang som andre med en funktionsnedsættelse til at søge dispensation, kan det udgøre diskrimination, siger Eva Ersbøll.

Hun påpeger, at der kan være tale om flygtninge med alvorlige traumer.

- Læger har flere gange dokumenteret, at stærkt traumatiserede flygtninge kan have svært ved at huske og svært ved at lære et fremmedsprog. Og så er deres mulighed for at leve op til det skrappe danskkrav og bestå statsborgerskabsprøven jo stort set ikke-eksisterende.

Møderne i Folketingets Indfødsretsudvalg er hemmelige. Der findes derfor ingen tal for, hvor mange flygtninge og udlændinge med PTSD, der har fået afslag på statsborgerskab.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder har det stor betydning at have dansk statsborgerskab:

- Det betyder, at du kan stemme til folketingsvalget og  har ubetinget opholdsret i Danmark og er  diplomatisk beskyttet af den danske stat under udlandsophold, fortæller Eva Ersbøll.

S: Ingen badebillet

Regeringen er i øjeblikket ved at forhandle om, hvordan kravene ved statsborgerskabsprøven kan lempes.

Ifølge Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, vil regeringen blandt andet gøre op med VKO-fodnoten og lempe danskkravene, så man fremover kun skal tage Danskprøve 2. Men de PTSD-ramte flygtninge skal stadig deltage i danskundervisningen på samme niveau som andre ansøgere.

- Hvis de bare sidder derhjemme og kigger ind i væggen, ja så er det umuligt for dem. Hvis de vil søge dispensation, skal de dokumentere, at de i det mindste har søgt at tage prøven, siger Lennart Damsbo-Andersen til Arbejderen.

Men er problemet med PTSD-ramte netop ikke, at de har svært ved at lære og koncentrere sig - og derfor måske på forhånd opgiver undervisning og eksamener?

- Hvis du skal kunne klare dig i Danmark, skal du kunne sproget. Vi skal give en fair behandling. Men det skal altså ikke være en badebillet at få dansk statsborgerskab.

Højesteret skal til september vurdere, om den principielle sag kan komme for landsretten.