18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tre partier kræver socialt forbehold i EU

Tre partier kræver socialt forbehold i EU

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten går i brechen for et socialt forbehold over for EU, der kan værne om den danske velfærdsmodel. Radikal EU-ordfører finder det naivt.

Den radikale EU-ordfører, Camilla Hersom, mener at det er "hamrende naivt" at tale om et socialt forbehold.
FOTO: Folketinget
1 af 1

Det kan ikke passe, at Danmark i stort omfang skal ændre sine regler for velfærdsydelser og i nogle tilfælde forringe dem for at kunne leve op til krav fra EU. Derfor bør regeringen arbejde på at få gennemført et socialt forbehold over for EU, der kan værne om den danske velfærdsmodel.

Det mener Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, som dermed går i brechen for et femte forbehold ud over de nuværende fire, skriver Ugebrevet A4.

- På trods af forskellige EU-domme virker det ikke som om, regeringen er indstillet på at tage til Bruxelles og kæmpe for at få fjernet de EU-regler, der karambolerer med vores velfærdsydelser. I stedet bør regeringen kæmpe for, at vi får et velfærdsforbehold – i lighed med de andre forbehold, vi har fået tidligere, siger Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen.

Omvendt mener den radikale EU-ordfører Camilla Hersom, at det er "hamrende naivt" at tale om et socialt forbehold:

- At bilde befolkningen ind, at der findes én løsning, som kan gøre, at udenlandske statsborgere ikke får adgang til danske velfærdsydelser, det svarer til at sige, at Danmark skal ud af EU. Prisen for det vil blive uhyre dyr, og så kan vi for alvor tale om, hvad der fremover skal finansiere den danske velfærd, siger Camilla Hersom. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2013 - 16:40   25. sep. 2013 - 16:45

EU

bi@arbejderen.dk