Har regeringens historiske undersøgelseskommission, der skal undersøge krigene i Irak og Afghanistan, fået adgang til alt materiale? Vil kommissionen inddrage eksperter i forvaltningsret og international ret i sin undersøgelse?
Det er ikke nok med en historisk undersøgelse af krigene. Det springende punkt er jo at få undersøgt, på hvilket grundlag Danmark gik i krig i Irak.
Helge Ratzer, Tribunalforeningen
Sådan lyder et par af de spørgsmål, som Tribunalforeningen kræver regeringens svar på. Tribunalforeningen blev dannet for at arbejde frem mod et tribunal, der kan fortsætte, hvor den officielle Irak- og Afghanistankommission blev stoppet.
>> Læs mere om Tribunalforeningen og støt den arbejde
Nu har foreningen sendt en række spørgsmål til regeringen og til de forskere, som skal gennemføre den nye udredning.
Den nye kommission består af en historiker og en ekspert i militære studier, og skal kun komme med en historisk gennemgang af forløbet op til beslutningen om at gå i krig i Irak. Der er ingen juridiske eksperter i den nye kommission.
– Det er ikke nok med en historisk undersøgelse af krigene. Det springende punkt er jo at få undersøgt, på hvilket grundlag Danmark gik i krig i Irak. Det er vigtigt at få frem. Vi har aldrig fået svar på det juridiske grundlag for Danmarks krigsførelse. Samtidig har journalister afdækket, hvordan regeringen forud for krigen i Irak forsøgte at manipulere med indholdet af de juridiske notater, som blev udarbejdet forud for krigen, siger Tribunalforeningens talsperson, Helge Ratzer, til Arbejderen.
– Det er vigtigt, at vi fremadrettet får en afklaring af, hvornår Danmark kan gå i krig. Regeringen fører jo fortsat en "aktivistisk udenrigspolitik" og sender fortsat danske soldater i krig rundt om i verden. Det er vigtigt, at vi får slået fast, at man ikke bare kan gå i krig udenom FN.
Ingen juridisk vurdering
Tribunalforeningen har ikke fået svar fra regeringen. Men foreningen har fået svar fra den nye kommission. I svaret gør kommissionen det klart, at der ikke kommer en juridisk vurdering af Irak-krigen.
"En juridisk vurdering indgår ikke i udredningen, men der er intet til hinder for, at udredningens resultater efterfølgende indgår i juridiske vurderinger, ligesom udredningen ikke står i vejen for en senere kommissionsundersøgelse, hvor der tages stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar. Udredningen bygger på flere forskellige kildetyper, herunder i særlig grad klassificeret materiale fra relevante myndigheder. Der inddrages tillige folketingsdebatter, faglitteratur og journalistiske fremstillinger, ligesom vi forventer at udføre en række interviews", skriver Irak- og Afghanistankommissionen blandt andet til Tribunalforeningen.
Tribunalforeningen arbejder henimod at afholde en offentlig høring til marts næste år om grundlaget for Irak-krigen. Forud for høringen vil foreningen grave i allerede offentliggjort materiale og i aktindsigter i dokumenter fra Irak- og Afghanistankommissionen.
På høringen vil et panel af blandt andre juridiske og folkeretseksperter komme med deres vurdering af det juridiske grundlag for Irak-krigen.
Kommission fik hevet tænder ud
Venstre-regeringen nedlagde som en af sine første handlinger i 2015 Irak- og Afghanistankommissionen. Det skete kort før kommissionen skulle til at afhøre de vidner, den havde indkaldt, heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.
>> Læs: Formand for Irak-kommission beklager lukning
Men i maj sidste år blev regeringen presset til at nedsætte en ny, kommission, som dog kun beskæftige sig med det historiske forløb af krigene, og kan blive nægtet adgang til hemmeligtstemplede dokumenter. Den historiske undersøgelseskommission skal heller ikke beskæftige sig med behandlingen af krigsfanger i Irak og Afghanistan. Og kommissionen skal heller ikke undersøge, om beslutningen om at gå i krig i Irak var lovlig.
På grund af den amputerede nye undersøgelse kræver flere menneskeretsorganisationer og oppositionen den oprindelige Irak- og Afghanistankommission genoprettet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278