Det stiller ikke de praktiserende læger tilfredse, at sundhedsminister Astrid Krag har gennemført en række ændringer i lovforslaget omkring almen praksis.

Lovforslaget L227 blev fremlagt i tirsdags efter, at lovudkastet havde været ude i høring.

- Vores gennemgang af lovforslaget viser, at regioner og kommuner i fremtiden får mulighed for at flytte nye opgaver ud i almen praksis uden, at der på forhånd er indgået en aftale med lægerne. Det vil uværgerligt gå ud over den tid, som lægen har sammen med den enkelte patient, siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger.

Lovforslaget åbner for, at de praktiserende læger pålægges omfattende nyt registreringsarbejde.

Henrik Dibbern, formand praktiserende læger

Astrid Krag har ændret lovforslaget, så de praktiserende læger nu får plads i de såkaldte praksisplanudvalg. Udvalgene skal nedsættes i hver enkelt region og fastlægge hvilke opgaver, de praktiserende læger skal udføre.

I første omgang foreslog sundhedsministeren, at de praktiserende læger ikke skulle sidde i praktikplanudvalgene.

Ændret efter kritik

Efter kritik fra blandt andet lægerne og flere patientorganisationer er sammensætningen af udvalgene ændret i lovforslaget. Nu er planen, at udvalgene skal bestå af fem kommunale politikere, tre medlemmer af regionsrådet og tre alment praktiserende læger.

Men, er det ikke muligt at opnå enighed i udvalget, har regionsrådet den endelige beslutningsret.

- Det er vigtigt for mig, at regioner og kommuner får mulighed for at planlægge praksisområdet i sammenhæng med hele sundhedsområdet. Men det skal ske i samarbejde med lægerne, og derfor bliver de nu en del af praksisplanudvalgene, siger Astrid Krag.

Indtil nu er planerne omkring almen praksis blevet lagt af regionerne og de praktiserende læger i udvalg med ligelig repræsentation af begge parter, hvor der skal være enighed om beslutninger. Det har været afgørende for regeringen at få fjernet det, de betegner som lægernes vetoret.

Lægerne er også utilfredse med, at regeringen med lovforslaget vil give sundhedsministeren beføjelser til at fastsætte regler vedrørende deres arbejde på forskellige områder. 

Henrik Dibbern peger blandt andet på, at ministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for lægernes registreringer og indberetninger.

- Det åbner for, at de praktiserende læger pålægges omfattende nyt registreringsarbejde. Da almen praksis har knapt 37 millioner patientkontakter årligt, vil selv et lille ekstra tidsforbrug per kontakt medføre, at lægerne får mindre tid til patienterne, siger Henrik Dibbern.

Minister præciserer

Astrid Krag understreger, at der ved eventuelle udvidelser af lægernes arbejde med registrering vil blive inddraget relevant lægefaglig ekspertise i beslutningsprocessen. 

For at imødekomme lægernes bekymringer har ministeren lavet en række præciseringer i lovforslaget i forhold til det første lovudkast. Ministeren fastholder, at patienter skal kunne vælge en læge mere end 15 kilometer væk, men det slås fast i, at patienten i den situation ikke har krav på hjemmebesøg. 

Det præciseres også, at krav om for eksempel flere hjemmebesøg og lægernes åbningstider skal aftales konkret mellem lægerne og regionerne. 

Lene Unnerup er praktiserende læge i Rødding i Sønderjylland. I torsdags stod hun frem i Arbejderen med sin bekymring over regeringsindgrebet. Hun er ikke beroliget af de ændringer, ministeren har lavet.

- Der er stadig store problemer med, at centrale dele af vores overenskomst er blevet lavet til ministerbemyndigelser, siger Lene Unnerup til Arbejderen. 

Hun ønsker ikke en konflikt, men ser ikke anden mulighed, hvis der ikke kommer en "spiselig løsning". 

Lovforslaget forventes vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie.