26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trods indrømmelse breder kommunalt oprør sig

Løkke under pres

Trods indrømmelse breder kommunalt oprør sig

Kampen mod regeringens omprioriteringsbidrag fortsætter på trods af løfter fra Venstre og Dansk Folkeparti om, at de sparede penge vil blive brugt på kommunal velfærd.

Fra demonstration mod omprioriteringsbidraget.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

De mange protester mod regeringens omprioriteringsbidrag har presset Venstre og Dansk Folkeparti til indrømmelser. I sidste uge lovede de to partier, at de omkring 2,4 milliarder, kommunerne skal spare næste år som følge af omprioriteringsbidraget, vil blive brugt på kommunal velfærd. Men regeringen vil bestemme, hvordan pengene skal bruges.

Dansk Folkeparti holder ikke deres løfte fra valgkampen om vækst i den offentlige sektor.
Jan Hoby, Velfærdsalliancen

Det er et fremskridt i forhold til regeringens tidligere planer om at bruge en del af beløbet på skattelettelser, men det er ikke godt nok, mener Jan Hoby, talsmand for Velfærdsalliancen, en bevægelse der kæmper imod omprioriteringsbidraget.

– Omprioriteringsbidraget skal helt væk. Det er vores krav. Det handler også om den sidste rest af det kommunale selvstyre. Det er kommunerne og ikke regeringen, der skal prioritere, hvordan kommunernes penge skal bruges, siger Jan Hoby.

Omfordeling af penge

Det var Dansk Folkeparti, der stillede det beslutningsforslag, der blev vedtaget med støtte fra Venstre. Her står, at pengene fra omprioriteringsbidraget "bør bruges til at sikre kernevelfærden i kommunerne".

Liberal Alliance stemte som det eneste parti imod forslaget. Alle andre partier undlod at stemme.

I debatten i Folketinget spurgte Rune Lund fra Enhedslisten ind til, hvordan ordet "bør" i forslaget skal opfattes. Ordførerne fra Venstre og Danske Folkeparti erklærede, at bør i den her forbindelse betyder skal. Pengene skal altså bruges til kernevelfærd.

Med beslutningen ønsker Dansk Folkeparti at omfordele penge fra de store kommuner til de fattige mindre kommuner i yderområderne. 

– I stedet burde den samlede økonomiske ramme for kommunerne øges. Men det vil Dansk Folkeparti ikke. De holder ikke deres løfte fra valgkampen om vækst i den offentlige sektor, siger Jan Hoby.

Hvad de omkring 2,4 milliarder kroner skal bruges til, besluttes i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi til sommer og i finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Venstre ønsker at øremærke pengene til dele af kernevelfærden, som de ønsker at prioritere. I debatten i Folketinget i sidste uge forklarede Venstres ordfører Jacob Jensen, at regeringen definerer kernevelfærd som børneområdet, ældre og skoler.

Det peger i retning af, at andre områder som for eksempel handicappede og beskæftigelsesområdet kommer til at betale for regeringens omprioritering.

Alternativt topmøde

Velfærdsalliancen fortsætter kampen mod omprioriteringsbidraget. Tirsdag den 5. april arrangerer bevægelsen alternativt kommunalt topmøde i Odense. Her vil fagligt aktive og folk fra de tilsluttede bevægelser planlægge de kommende protester.

Det gælder ikke mindst aktionsdagen den 12. maj, hvor der arbejdes for at få demonstrationer foran rådhuse over hele landet. Indtil videre er otte byer med og flere er på vej.

Der er nu 59 fagforeninger og andre organisationer med i Velfærdsalliancen. Blandt de senest tilsluttede er LO Hovedstaden.

– Vi er grundlæggende set imod, at staten hiver penge ud af kommunerne, siger formand for LO Hovedstaden Per Olsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2016 - 07:30   23. mar. 2016 - 07:40

Budget 2017

ur@arbejderen.dk
Velfærdsalliance
  • Velfærdsalliancen blev stiftet af 14 københavnske fagforeninger den 29. januar 2016. Målet var at skabe en landsdækkende bevægelse imod regeringens omprioriteringsbidrag.
  • Mere end 150 fagforeninger, organisationer og bevægelser er nu tilsluttet Velfærdsalliancen. 
  • Den 12. maj 2016 arrangerede bevægelsen demonstrationer i 74 af landets 98 kommuner. 
  • Efterfølgende lavede regeringen og Kommunernes Landsforening en stram økonomiaftale. Omprioriteringsbidraget er fra 2018 erstattet af et moderniserings- og effektiviseringsprogram.
  • I år afholdt alliancen en ny landsdækkende aktionsdag mod nedskæringer den 10. maj.