08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trods sygt hjerte og ingen ben venter Jørn stadig på pension

Opslidende proces

Trods sygt hjerte og ingen ben venter Jørn stadig på pension

I december sidste år stoppede Hjørring Kommune sygedagpengene til Jørn Katballe, selvom han er alvorligt syg. Siden er der intet sket i hans sag.

Jørn Katballe i sin almindelige kørestol. Når han skal lidt længere væk, foregår det i den elektriske kørestol.
FOTO: Privat
1 af 1

Det er sager, som den om 59-årige Jørn Katballe fra Hjørring, der har fået 43 fagforbund til at kræve ændringer af førtidspensionsreformen.

Det er dybt frustrerende. Man skal have et godt helbred for at være syg.
Jørn Katballe

Han er medlem af 3F og et enkelt af de mange svært syge mennesker, der er kommet i klemme på grund af reformens stramninger.

Jørn Katballe har dårligt hjerte, har fået amputeret begge ben og har en svær diabetes. Alligevel trækker det i langdrag med at få bevilget førtidspension.

– Jeg har været sygemeldt, siden jeg i marts 2015 fik en blodprop i hjertet. Der var forkalkning af både kranspulsåre og andre blodårer. Jeg fik lavet 10 ballonudvidelser, så kunne lægerne ikke gøre mere, forklarer Jørn Katballe.

Det var svært for ham pludselig at blive sat ud af spillet efter et langt arbejdsliv. Han har blandt andet arbejdet 27 år som slagteriarbejder og var turistchauffør på tidspunktet for blodproppen.

Syv amputationer

Jobcentret tog kontakt til Jørn Katballe efter hans sygemelding og havde løbende samtaler med ham. 

– De ville have mig ud og arbejde. Men jeg sagde, at det kunne jeg ikke, sådan som jeg havde det. Jeg blev forpustet bare af at gå et par skridt, siger Jørn Katballe.

I den situation forlængede jobcentret hans periode med sygedagpenge.

Alvorligheden af Jørn Katballes sygdom stod også meget klart, da sygehuset den ene gang efter den anden måtte amputere et stykke af hans højre ben, fordi blodomløbet ikke fungerede. Der gik hele tiden betændelse i benet efter amputationerne, så såret ikke kunne hele.

– Ved den syvende amputation tog de benet over knæet, og så helede det. Men jeg lå på hospitalet næsten et halvt år, fortæller Jørn Katballe. 

Et stykke hen i 2016 presser jobcentret igen på for at få ham i arbejde. Han forklarer om sine komplikationer, og jobcentret indhenter lægeerklæringer.

I slutningen af 2016 vurderer Jørn Katballes sagsbehandler, at der ikke kan ske yderligere forlængelse af sygedagpengene. I stedet kommer Jørn i et såkaldt jobafklaringsforløb, hvor han modtager ressourceforløbydelse, der er på niveau med kontanthjælpen.

Jørn Katballe klager til Ankestyrelsen over beslutningen om at stoppe sygedagpengene, men taber sagen.

Jobafklaringsforløbet er reelt set uden indhold, da Jørn Katballe er for syg til at komme i arbejdsprøvning.

Læge advarer

I januar 2017 er Jørn Katballe til møde på jobcentret sammen med socialrådgiver Kim Pedersen fra den lokale 3F-afdeling. De har nye lægepapirer med, som viser, at Jørn Katballe er blevet mere syg og overhovedet ikke må arbejde. Herefter sker der ikke noget de næste tre måneder.

Først i april afholdes det møde i kommunens rehabiliteringsteam, som ifølge loven burde være afholdt senest en måned efter starten på jobafklaringsforløbet.

– På mødet kommer det frem, at de lægelige papirer fra januar er blevet væk. Kommunens folk beklager, men det kan jeg jo ikke bruge til en skid, konstaterer Jørn Katballe.

I juni må han en tur på hospitalet igen. Den er gal med det venstre ben, som også amputeres over knæet. I dag er Jørn afhængig af en elektrisk kørestol og mange andre hjælpemidler for at klare hverdagen.

Efter flere rykkere får Kim Pedersen i juli kontakt til Jørns sagsbehandler og opfordrer ham til at køre sagen som en oplagt pensionssag, der ikke behøver at komme for rehabiliteringsteamet, fordi det helt tydeligt ikke er muligt at udvikle nogen arbejdsevne.

Men Klinisk Funktion i Region Nordjylland afviser den løsning. De mener ikke, sagen er oplagt.

Skift af sagsbehandlere

Nu er der endelig efter otte måneders venten indkaldt til et møde med rehabiliteringsteamet den 11. september. Alene det sidste år har Jørn haft fire forskellige sagsbehandlere.

– Det er dybt frustrerende. Man skal have et godt helbred for at være syg, konstaterer Jørn Katballe.

Han er glad for, at 43 fagforbund nu kræver forandringer af førtidspensionsreformen, og opfordrer dem til at stå fast.

Fagbevægelsen kræver blandt andet, at ressourceforløbydelsen skal være på dagpengeniveau, og at personer, hvis arbejdsevne er under syv timer om ugen, selv skal kunne vælge, om de vil på førtidspension.

Men det er ikke sikkert, at Jørgen Katballes sag ville være gået lettere med den sidstnævnte ændring, understreger Kim Pedersen. 

– Der er også behov for ændringer af de meget stramme krav til dokumentation af arbejdsevnen, siger han og tilføjer, at der også burde åbnes for flere muligheder for forlængelse af sygedagpengene.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2017 - 08:17   29. aug. 2017 - 11:10

Førtidspension

ur@arbejderen.dk
Seks konkrete krav

64 fagforbund og sociale organisationer samlet i initiativet Værdig Reform har seks konkrete ændringsforslag til reformen af førtidspension og fleksjob:

  • Er arbejdsevnen nedsat til syv timer om ugen (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år.
  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes – herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på niveau med sygedagpenge. 
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. 
De 44 fagforbund
  • Det startede med, at 41 fagforbund rejste seks konkrete krav til ændring af reformen af førtidspension og fleksjob. Siden er tre kommet til. De 44 forbund er:
  • Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Lærerforening, TAT Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd.
  • Derudover støtter Socialpolitisk Forening også de seks krav.

 

Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.