Det er skidt nyt for miljøet og klimaet, hvis TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA bliver til virkelighed.

Sådan lyder advarslen fra miljøorganisationen NOAH, der i årevis har fulgt med i forsøget på at nå til enighed om en handelsaftale mellem de to økonomiske supermagter på hver sin side af Atlanten.

Centralt i den kommende handelsaftale vil være en domstol, hvor udenlandske firmaer kan sagsøge stater, der truer firmaernes profitter.
Nanna Clifforth, NOAH

- Erfaringerne fra de handelsdomstole, der allerede eksisterer, viser, at cirka halvdelen af sagerne er indenfor miljø- og klimaområdet. Ved disse domstole kræver virksomheder at få erstatning for at valgte regeringer har indført såkaldt tekniske handelshindringer, det som vi andre kalder demokratisk legitim lovgivning, der skal beskytte miljøet, fortæller NOAH's talsperson for handel, Nanna Clifforth.

Hun uddyber:

- Eksempelvis har den svenske energigigant Vattenfall sagsøgt Tyskland, fordi de tyske politikere ville udfase brugen af atomkraft. Og Mærsk fik en milliarderstatning, fordi Algeriet ville hæve landets beskatning af sine olieressourcer.

Ordene falder i Folkebevægelsen mod EU's telt på Folkemødet på Bornholm. Klimaet viser sig fra sin mere våde side. Men heldigvis har Folkebevægelsen slået et telt op – og i dagens anledning er det indhegnet med rød afspærringstape med teksten ”TTIP-fri zone”.

Energi er en vare

Folkebevægelsen mod EU's tema for dette års folkemøde er, at verden er større end EU. Lige nu forsøger embedsfolk og toppolitikere fra EU og USA at få handelsaftalen på plads.

Både USA og EU ser energi som en vare og en vigtig del af Unionens handels- og inversteringspolitik.

- Centralt i den kommende handelsaftale vil være en domstol, hvor udenlandske firmaer kan sagsøge stater, der truer firmaernes profitter, fordi de vil indføre eksempelvis miljøbeskyttelse. Erfaringerne med den slags handelsdomstole viser, at miljøet stort set altid bliver taberen, og at lande ofte bliver dømt til at betale erstatninger i milliardklassen til private selskaber, der mener, at deres profitter er truet. Konsekvensen er at politikerne afholder sig fra at indføre lovgivning, der beskytte miljøet, forklarer Nanna Clifforth.

Hvis en kommende handelsaftale mellem EU og USA bliver en realitet, vil op mod 81.000 amerikanske virksomheder få adgang til at sagsøge landene i EU – og dermed også Danmark.

I øjeblikket importerer EU 53 procent af sin energi og bruger hver eneste dag en millard euro på energi.

- Det skaber et helt naturligt bånd mellem handel og klima, forklarer hun.

EU har vedtaget en 2020-plan, der understreger behovet for, at EU også fremover har adgang til energi og råstoffer. Men samtidig er EU i høj grad afhængig af naturressourcer udenfor EU.

EU lægger vægt på ikke at være afhængig af et enkelt land, som eksempelvis Rusland eller lande i Mellemøsten. Her kommer USA ind i billedet. Og USA har – især på grund af sin massive fracking - et stort overskud af olie- og gas, som man vil eksportere. Det første skib med olie fra USA ankom i december til Italien.

Binder sig til sort energi

I øjeblikket er infrastrukturen ikke ordentligt på plads til at sikre en massiv tilgang af olie fra USA til EU. En olieledning over Atlanten forventes at koste op mod 100 milliarder dollar.

- Det er en kæmpe investering, der vil låse EU og USA til sort energi i årtier fremover. Hvis der først bliver anlagt sådan en ledning, skal den også bruges til at transportere olie og gas. Det forhindrer jo den grønne energi i at udvikle sig, som vi har brug for, hvis vi skal gøre noget ved klimaproblemerne, advarer Nanna Clifforth.

Der bliver presset på fra flere sider for øget eksport af sort energi fra USA til EU.

- Brancheorganisationen for USA's energiselskaber kræver, at USA må finde ud af, hvordan man kan blive verdens energisupermagt. Derfor leder USA efter eksportmuligheder, så man kan sælge sine energi dyrere. Med TTIP-handelsaftalen med EU får USA et redskab, som man for alvor kan sætte gang i eksporten af sine sorte fossile brændsler som olie og gas.

Derfor lægges der op til, at TTIP-aftalen får sit helt eget energi-kapitel, så handelen med energi for alvor kan blive liberaliseret mellem USA og EU, viser lækkede dokumenter fra forhandlingerne.