20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tusindvis af studerende demonstrerer i København

Protest mod studiereform

Tusindvis af studerende demonstrerer i København

Studerende aktionerede, demonstrerede, blokerede og nedlagde undervisningen i dag i protest mod regeringens "hurtigere-ud" reform.

Regeringens reform vil føre til dårligere muligheder for orlov og større risiko for at blive smidt ud af sit studie, advarer de studerende.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I formiddag indtog mindst 5000 - arrangørerne vurderer 9000 - studerende Vor Frue Plads ved Københavns Universitet i København.

Hele dagen igennem har de studerende lavet aktioner, blokader og undervisningsnedlæggelser på samtlige fakulteter på Københavns Universitet.

Lyt til de studerende og genåbn forhandlingerne om hurtigere-ud-reformen!
Mie Sofie Andersen, studenterleder

De unge protesterede mod regeringens såkaldte studiefremdriftreform, som blev vedtaget i foråret.

De unge kalder reformen for en "hurtigere ud-reform", fordi den ifølge Studenterrådet på Københavns Universitet vil føre til dårligere muligheder for orlov og større risiko for at blive smidt ud.

- Lyt til de studerende og genåbn forhandlingerne om hurtigere-ud-reformen! Vi vil ikke se passivt til, mens kvaliteten i vores uddannelser bliver voldsomt forringet af en ugennemtænkt reform, lyder budskabet til uddannelsesminister Morten Østergaard fra formanden for Studenterrådet ved Københavns Universitet Mie Sofie Andersen.

De studerende havde blokeret indgangene eller opfordrede til at boykotte undervisningen på følgende fakulteter: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Panum-instituttet, Datalogisk Institut, Teologisk Fakultet og Humanistisk Fakultet.

Studenterrådet har samtidig arrangeret en underskriftindsamling med overskriften: "Sig nej til hurtigere Ud-Reformen".

Også i Aarhus gik unge studerende på gaden mod reformen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2013 - 15:06   27. nov. 2013 - 17:27

Uddannelse

ml@arbejderen.dk
Studiereform

Studiefremdriftsreformen blev vedtaget i foråret af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og betyder blandt andet, at:

  • Studerende automatisk tilmeldes kurser svarende til 60 nye ECTS-point om året plus tilhørende eksamener.

  • Det er ikke længere muligt at framelde sig eksamen, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, f.eks. sygdom.

  • Universiteterne får mulighed for at indføre studiestartsprøver.

  • Universiteterne forpligter sig til at nedbringe de studerendes studietid med i gennemsnit 4,3 måneder.

Derudover har Folketinget vedtaget en SU-reform, der blandt andet betyder, at SU-udbetalingerne stoppes, hvis en studerende er mere end seks måneder forsinket på sit studie.