I denne weekend samles EU-modstandere fra hele landet til landsmøde i Folkebevægelsen mod EU i Aarhus.

Folkebevægelsen mod EU forudser et travlt år – hvor unionsmodstanden skal i offensiven og sætte Daxit og EU's indflydelse i kommunerne på dagsordenen.

EU's indflydelse rækker ikke kun ind i Folketinget, men også helt ud i kommuner og regioner. Det påvirker selvfølgelig demokratiet.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

Men også et år, hvor det danske forsvarsforbehold skal forsvares og hvor hælene skal sættes i mod EU-kommissionens 2025-plan med mere Union på alle områder, især når det gælder EU's økonomiske styring af medlemslandene.

EU ud af kommunerne

På landsmødet ligger 5000 foldere klar med budskabet "EU ud af kommunerne", som de omkring 160 delegerede kan tage med hjem og dele ud under den kommunale og regionale valgkamp. Og når de 5000 foldere er væk, vil der blive trykt nye, lover Folkebevægelsen.

– EU's indflydelse rækker ikke kun ind i Folketinget, men også helt ud i kommuner og regioner. Det påvirker selvfølgelig demokratiet. Kommunernes Landsforening har to gange kortlagt, hvordan EU blander sig i omkring halvdelen af alle dagsordener i byrådene. Det vil vi sætte fokus på med vores kampagne, som søsættes på landsmødet, fortæller Lave Knud Broch til Arbejderen. Han er kampagnekoordinator hos Folkebevægelsen mod EU og førstesuppleant til EU-parlamentet.

På landsmødet vil der være en paneldebat mellem tre kommunalpolitikere – det radikale medlem af byrådet i Skive og formand for økonomiudvalget, Ditte Staun; kandidat til byrådet i Sorø for Socialdemokratiet, Dennis Gartig og Lasse Olsen, rådmand i Aalborg kommune for Enhedslisten.

Valgforbund med Ø

På landsmødet skal Folkebevægelsen også tage stilling til, om man vil indgå i valgforbund med Enhedslisten ved EU-parlamentsvalget i 2019.

– Uanset om Folkebevægelsen vælger at indgå i et valgforbund, så er det ikke et spørgsmål, som skal skille os. Det er vigtigt, at vi holder sammen på Folkebevægelsen. Der er brug for alle kræfter og for at kæmpe sammen om den store opgave, vi står overfor nemlig at få Danmark ud af EU, siger Lave Knud Broch, der går ind for et valgforbund.

– På den måde undgår vi stemmespild, og vi vil have nemmere ved at aktivere Enhedslistens medlemmer for Liste N. Hvis vi indgår valgsamarbejde, skal vi samtidig styrke vores tværpolitiske profil, og især arbejde for at få en bred liste med 20 kandidater fra hele det politiske spektrum, når vi til næste år skal vælge kandidater.

Karina Rohr Sørensen, der sidder i Folkebevægelsens styrelse går ikke ind for et valgforbund - men hun er enig i, at uanset hvad, landsmødet besluttet, så gælder det om at sikre en bred Folkebevægelse.

– Jeg tror, at det, vi kan vinde i et valgforbund, er mindre end det, vi kan tabe ved et valgforbund. Jeg tænker, at en del vil være betænkelige ved at stemme på os, hvis en stemme på en bred unionsmodstander liste kan havne på et parti. Men uanset resultatet er opgaven klar: Kæmpe for en stærk og bred folkebevægelse, der appellerer til mange slags unionsmodstandere og skeptikere.

I Folkebevægelsens landsledelse sidder også Luise Hemmer Pihl. Hun mener også, at der må gøres en ekstra indsats for at sikre bredden og midtervælgerne, hvis Folkebevægelsen beslutter at gå i valgforbund med Enhedslisten.

- Jeg mener, det er en fejl, at Folkebevægelsen allerede nu skal tage beslutning om valgforbund med et bestemt parti. Det vil blive brugt til at overbevise midtervælgerne om, at vi er et vedhæng til Enhedslisten. Men det er jo netop midtervælgerne, der skal erstatte de stemmer, som uvægerlig vil gå til en selvstændigt opstillet Enhedslisten, siger Luise Hemmer Pihl.

Daxit

En helt central debat på landsmødet bliver, hvordan danskerne kan følge i briternes fodspor – ud af EU.

>>LÆS OGSÅ: Nu er det Danmarks tur til at komme ud af EU

– Det er stort, at briterne har meldt sig ud af EU. Storbritannien er den næststørste økonomi i EU. Det er vigtigt, at vi i vores kamp for at komme ud af EU kan pege på Storbritannien og sige: Se det kan lade sig gøre. Ja-sigerne brugte Storbritannien til at få os med i EF/EU i 1972. Storbritannien er blandt Danmarks fem største handelspartnere. Og når Storbritannien har meldt sig ud, så står tre - Storbritannien, Norge og USA - ud af vores fem største handelspartnere uden for EU, siger Lave Knud Broch.

Arbejderen er med på landsmødet, og du kan følge med på www.arbejderen.dk