Finansminister Kristian Jensen (V) har regeringens plan for såkaldt øget konkurrenceudsættelse med ved de igangværende økonomiforhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL). 

Der er nogle politikere, der har en drøm om, at hvis der står et eller andet tal, så har de udrettet noget.
Martin Damm, KL 

Ifølge planen skal kommunerne i 2025 have sendt 35 procent af opgaverne indenfor blandt andet ældrepleje, rengøring og vedligeholdelse af offentlige veje i udbud.

>>LÆS OGSÅ: Flere offentlige opgaver skal i udbud

Hverken udspillet eller udsigten til, at det får indflydelse på kommunernes budgetter næste år, falder i god jord hos Ellen K. Lykkegård, der er formand for fagforbundet 3F's offentlige grupper. Helt principielt hopper hun ikke på regeringens mantra om, at alt privat er godt, og måltal med bestemte procentsatser på konkrete områder giver efter hendes opfattelse slet ingen mening. 

Negative konsekvenser

–  Vi frygter, at det bliver måltallet på de 35 procent mere end spørgsmålet om, hvorvidt det måtte være hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte en opgave eller ej, der bliver styrende, siger Ellen K. Lykkegård til Arbejderen.

Man taler om konkurrenceudsættelse, når kommunen på baggrund af et udbudsmateriale inviterer eksterne leverandører til at deltage i en konkurrence om levering af en bestemt ydelse. Ofte ender et udbud med udlicitering til et privat firma, og det har negative konsekvenser for styringen af den kommunale økonomi, påpeger gruppeformanden:

– Hvis du har en del af det kommunale arbejdsmarked fragmenteret - lad os sige rengøringen - på mange forskellige kontrakter hos private aktører, så kan du som politiker ikke beslutte, at man hellere vil samle rengøringen centralt. 

I fagforbundet FOA er formand Mona Striib også bekymret over, at en tredjedel af de kommunale opgaver skal sendes ud i konkurrence mellem det offentlige og private. 

– Jeg har svært ved at forestille mig, at det her er på bordet, men hvis det er og de allerede i forbindelse med den slags måltal lægger besparelser ind, så kan det godt få betydning for de økonomiske rammer, siger Mona Striib til Arbejderen og fortsætter:

– Kommunerne har brug for flere penge og ikke færre, og de har i hvert fald ikke brug for at forfølge rigide mål for konkurrenceudsættelse. Det er tudetosset. 

FOA fremhæver i en pjece "10 argumenter imod udlicitering" fra 2015 på, at kommunernes fokus på forandring hos borgeren og lokalsamfundet kan være direkte modstridende med virksomhedens ønske om at tjene penge. Har kommunen først indgået en kontrakt med et privat firma, koster det penge at ændre den - penge man sparer, når man selv har ledelsesretten på området.

Modstand i KL

Heller ikke næstformand i KL Martin Damm (V), der sidder med ved forhandlingerne med regeringen, er tilhænger af at opstille måltal for konkurrenceudsættelse. Han peger på, at da SRSF-regeringen fjernede måltallene i 2001, fortsatte andelen af konkurrenceudsatte opgaver med at stige.

– Der er nogle politikere, der har en drøm om, at hvis der står et eller andet tal, så har de udrettet noget. Men tallet i sig selv flytter altså ikke noget, det gør derimod alt det, der kan gøre det lettere for os at udbyde opgaver, siger Martin Damm til Børsen.

Måltallene skal da heller ikke stå alene, fremgår det af regeringens udspil. En række tiltag skal gøre det lettere for private virksomheder at byde ind på løsning af offentlige opgaver.