Mange uddannelsessteder vinker lige nu farvel til ansatte, der er blevet fyret for at overholde regeringens årlige sparekrav på to procent på alle uddannelser.

På professionshøjskolen UCC i København har godt 40 undervisere mistet deres arbejde fra 1. januar. Samlet set er antallet af undervisere blevet beskåret med næsten 100 i løbet af to år. 

Nedskæringerne kommer til at gå ud over ekstra støtte til svage studerende og mentorprogrammer. 

UCC uddanner blandt andet pædagoger, lærere, sygeplejersker og fysioterapeuter.

På pædagoguddannelsen på UCC betyder sparekravet, at der fjernes tre ugers undervisning fra hvert semester, at de enkelte hold udvides fra 32 studerende til 36 og at vejledningen forringes. Allerede i dag har uddannelsen kun 10-12 undervisningslektioner om ugen. 

>> LÆS OGSÅ: 10.000 unge på gaden mod nedskæringer

– I forvejen bliver alt for mange emner behandlet overfladisk og meget relevant kernefaglighed har ikke længere plads på uddannelsen, siger Ditte Mundeling Samuelsen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS).

De pædagogstuderende på UCC i København gennemførte sidste forår 19 døgns blokade i protest mod dårlig kvalitet i uddannelsen. Blokaden førte til løfte om konkrete forbedringer, der nu er ved at blive implementeret. Men PLS frygter, at den proces bliver sat i stå af de nye nedskæringskrav.

>> LÆS OGSÅ: Blokade gav sejr til pædagogstuderende

UCC København er den professionshøjskole, hvor problemerne er størst. Men også landets andre professionshøjskoler mærker omprioriteringsbidraget. Samlet set lyder sparekravet til professionshøjskolerne på 1,7 milliarder kroner i perioden 2016-2021.

UCN i Nordjylland satte sidste år en langsigtet spareplan i værk. 

– Vi kiggede hele vejen rundt efter de lette, lavthængende frugter, men de er sparet væk nu. Så fremover koster det medarbejdere. Vi kommer til at miste 10-20 ansatte i perioden 2017 til 2020, siger Lene Augusta Jørgensen, rektor på UCN.

>> LÆS OGSÅ: Nedskæringer forringer uddannelser

Hun fortæller, at nedskæringerne kommer til at gå ud over for eksempel ekstra støttemuligheder til svage studerende og mentorprogrammer. 

– Det kan mærkes, at der bliver færre hænder. Det betyder, at vi må se på, om vi kan undervise på en anden måde, om vi kan digitalisere nogle undervisningsaktiviteter og gennemfører noget undervisning i store klasser, siger Lene Augusta Jørgensen.

Erhvervsskoler fyrer

Også på erhvervsskolerne er der fyringsrunder. På for eksempel den storkøbenhavnske erhvervsskole Next er der varslet tæt på 30 opsigelser, på Nordsjællands Erhvervsskole i Hillerød har 11 ansatte fået et fyringsvarsel, og Erhvervsskolen ESNord i Hillerød har varslet 11 opsigelser, skriver Avisen.dk. 

>> LÆS OGSÅ: Erhvervsskoler udsultes af regeringens nedskæringer

Erhvervsskolerne skal spare 100 millioner kroner i år. Oveni er de også presset af et faldende elevtal, som betyder lavere bevillinger. 

>> LÆS OGSÅ: 100 millioner mindre til erhvervsskoler

–  Det er en ond cirkel. Erhvervsuddannelserne mister elever. Derfor får de færre penge, som de ellers har stærkt brug for at kunne tiltrække flere elever – eksempelvis ved at hæve kvaliteten, sagde Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet til Arbejderen i december op til vedtagelsen af finansloven.

Fire millioner færre lærertimer

På gymnasieområdet skæres der også i antallet af lærere over hele landet, fortæller Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

– Men der bliver jo ikke færre elever, så den enkelte lærer må løbe hurtigere, der er mindre tid til forberedelse, til at rette opgaver, til lektiehjælp og den slags. Det går ud over kvaliteten af undervisningen, siger han.

Gymnasieskolernes Lærerforening har beregnet, at der i perioden 2016-2021 vil bliver fire millioner færre lærertimer på landets gymnasieskoler.

Også Universiteterne har været gennem store fyringsrunder de seneste år. Senest har to fakulteter på Aarhus Universitet i efteråret beskåret antallet af ansatte med omkring 30.

Nedskæringerne har store konsekvenser, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

– Vi får ikke nok undervisning, holdene bliver større og en presset undervisningsstand betyder dårlig eller ingen feedback, fortæller hun.

Nogle universiteter blandt andet RUC sparer penge ved at sælge bygninger. Det betyder, at de studerende nu må undervises i kældre og om aftenen, fordi der er pladsmangel. Det giver især problemer for studerende med børn.

Det er et gennemgående træk, at nedskæringerne på uddannelserne især rammer unge med en ikke boglig baggrund og uddannelsesinstitutioner i yderområderne.