Regeringen går efter at få afskaffet den danske undtagelse fra EU's retspolitik efter næste valg.

Argumentet, der går igen og igen fra regeringen og andre ja-partiers side er, at Danmark ikke kan være med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvis ikke den danske undtagelse bliver afskaffet.

De strafferetlige regler er meget nært forbundet med et lands historiske og kulturelle rødder.
Thomas Elholm

Men EU's retspolitik handler om langt mere end bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Hvis undtagelsen bliver afskaffet, og Danmark bliver en del af EU's overstatslige strafferet, kan EU fremover definere, hvad der skal være strafbart herhjemme, og hvor høj straffen minimum skal være.

Sådan lyder advarslen fra Thomas Elholm, professor i strafferet på Syddansk Universitet.

- Danmark kan blive tvunget til at kriminalisere områder, vi ellers ikke ville kriminalisere. Og Danmark kan blive tvunget til at straffe visse lovovertrædelser hårdere, end vi ellers ville gøre, siger Thomas Elholm til Arbejderen.

EU-landene har været tilbageholdende med at lade strafferetten være omfattet af det overstatslige samarbejde. Landenes tilbageholdenhed skyldes især, at strafferetlig kompetence bliver betragtet som en hjørnesten i enhver statsdannelse, forklarer Thomas Elholm og uddyber:

- Uden kompetence til at idømme og gennemtvinge straf kan man ikke tale om en stat i traditionel forstand. For det andet er mange af de strafferetlige regler meget nært forbundet med et lands historiske og kulturelle rødder. I Danmark har vi kriminaliseret forhold, som andre lande ikke ville bryde sig om og omvendt. Det gælder eksempelvis kriminalisering af abort i Irland og Portugal. Også strafudmåling er meget forskellig fra land til land.

Han henviser til, at i Danmark fører et simpelt indbrudstyveri typisk til en bøde, mens det i Rumænien kan føre til flere års fængsel.

Ordførere tavse om tilvalg

I stedet for retsundtagelsen ønsker regeringen, at Danmark skal forhandle sig frem til en "tilvalgsordning", hvor det er op til Folketinget at vælge, hvilke konkrete dele af det retslige samarbejde i EU Danmark skal være med i.

Retsordførerne fra Socialdemokraterne og Radikale vil ikke løfte sløret for, hvilke dele af retspolitikken regeringen vil forsøge at få Danmark indlemmet i, hvis den danske retsundtagelse bliver afskaffet.

- Det danske retsforbehold har været i brug næsten 200 gange, hvor EU har vedtaget politik indenfor rets- og politiområdet, som Danmark har stået udenfor. Vi har ikke taget stilling til, hvad vi mener Danmark skal være med i, og hvad vi mener, vi skal stå udenfor. Men umiddelbart mener vi, at Danmark vil have gavn af at være i de områder, hvor EU bekæmper grænseoverskridende kriminalitet, siger den radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen.

- Præcis hvilke områder og hvilke retsakter vi skal være med i, vil kræve en debat i Folketinget. Jeg har fuld tillid til, at politikerne forstår at forvalte, hvad der skal implementeres af EU-lovgivning, og hvad vi ikke skal være med i, tilføjer han.

Det er på linje med udmeldingen fra den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen.

- Justitsministeriet vil de kommende måneder kortlægge konsekvenserne af retsforbeholdet. Når denne kortlægning foreligger, vil vi tage endeligt stilling til tilvalg. Men som nævnt er politisamarbejde og øvrige tiltag til kriminalitetsbekæmpelse afgørende for os socialdemokrater at kunne være del af.

Det er på nuværende tidspunkt slet ikke sikkert, at Danmark vil kunne få EU til at acceptere en ordning, hvor politikerne frit kan vælge til og fra i forhold til det retslige samarbejde.

Undtagelse sikrer demokratiet

EU's retspolitik blev harmoniseret til ét retligt område efter den 11. september 2001. EU's retspolitik omfatter blandt andet flygtninge og indvandrere, strafferet, civilret, politisamarbejde, overvågning og grænsekontrol.

Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten blev retspolitikken gjort overstatslig. Dermed er hele retsområdet omfattet af den danske undtagelse, der slår fast, at Danmark ikke kan deltage i EU's overstatslige retssamarbejde.

Folkebevægelsen mod EU advarer mod at afskaffe den danske undtagelse:

- Retsundtagelsen sikrer, at vi kan stille vores folkevalgte politikere til ansvar for de strafferammer, der er i Danmark og de regler, der er for overvågning i Danmark, for den måde vi behandler mistænkte og kriminelle på i Danmark og det politisamarbejde vi deltager i, siger Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen.