Byretten i Lyngby har taget hul på den erstatningssag, som Camilla Broe har anlagt mod de danske myndigheder ovenpå hendes udlevering til USA.
USA krævede i 2007 Camilla Broe udleveret for indsmugling af ecstasy. I september 2009 blev hun udleveret.
Men i USA viste det sig, at sagen mod hende var forældet.
Efter et halvt års varetægtsfængsling i USA kom Camilla Bro 1. marts 2010 hjem til Danmark.
Hun kræver nu næsten 2,6 millioner kroner i erstatning for blandt andet uberettiget varetægtsfængsling, tab af arbejdsfortjeneste og udgifter til en amerikansk forsvarer.
Det er terrorpakken fra 2002, der gør det muligt at udlevere danske statsborgere til lande uden for Norden. Camilla Broe var den første, der blev udleveret til et land uden for Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278