Borgerne har ikke lige adgang til retshjælp. Og det rammer især udsatte borgere, mener den retspolitisk tænketank Justita, der i morgen afholder en konference på Christiansborg.

På konferencen sætter Justitia fokus på, hvordan retshjælpen og især de lokale retshjælpskontorer kan styrkes, så der skabes en mere lige adgang til retshjælp i Danmark. 

Særligt de svageste borgere er afhængige af retshjælpskontorerne som et juridisk sikkerhedsnet.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

>> Læs Justitia analyse af retshjælpen i Danmark

– Vi lever i et samfund med et omfattende og finmasket regelgrundlag, hvor mange borgere kan have vanskeligt ved at gennemskue de gældende regler og dermed vide sig sikre på deres retsstilling, siger advokat Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Hun uddyber:

– Særligt for de svageste stillede borgere, som ikke selv har ressourcer eller overskud til at erhverve sig juridisk bistand ved advokat, fungerer retshjælpskontorerne som et juridisk sikkerhedsnet. Derfor er det afgørende, at rammerne for de danske retshjælpsordninger er optimale, så alle kan få adgang til juridisk rådgivning uanset pengepungens størrelse eller geografisk opholdssted.

Den danske retshjælpsordning består af lokale retshjælpskontorer og advokatvagter, der yder gratis rådgivning om eksempelvis socialret, boligret og så videre. Målet er at sikre, at alle borgere – uanset deres økonomiske formåen – har adgang til juridisk bistand.

Men mange kommuner har slet ikke adgang til et retshjælpskontor. Det gælder eksempelvis Næstved, Viborg eller Slagelse Kommune. Og hvis du bor i Vordingborg og Guldborgsund eller på Lolland og Bornholm, må du køre mere end 50 kilometer for at få juridisk hjælp på et retshjælpskontor.

– Det skaber en ulighed i borgernes adgang til juridisk rådgivning, som særligt rammer de svagere stillede borgere, der måske aldrig vil få afklaret om eksempelvis en myndighedsafgørelse om kontanthjælp, børnebidrag eller lignende er korrekt eller bør påklages. På den måde kan manglende retshjælp ikke bare have konsekvenser for den enkelte borger, men også betyde, at eventuelle forkerte afgørelser kan danne præcedens for fremtidige afgørelser, uddyber Birgitte Arent Eiriksson.