Der er alvorlige mangler i den hjælp, kommunerne tilbyder unge arbejdsløse uden uddannelse, viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Med indførelsen af kontanthjælpsreformen 1. januar sidste år blev kontanthjælpen afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse. I stedet er de henvist til den særligt lave uddannelseshjælp på niveau med SU.

Det er rystende, at kommunerne ikke sikrer, at de mest udsatte unge får den koordinerende sagsbehandler, de har krav på. 
Lisbeth Zornig Andersen

De unge, der umiddelbart er i stand til at starte på en uddannelse, skal gøre det, mens andre unge skal sikres den nødvendige hjælp og støtte, som kan gøre dem i stand til at komme igang med en uddannelse.

Et led i støtten til de unge er kravet om, at alle, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal have testet deres læse-, regne- og skrivefærdigheder i løbet af den første måned. Det er kun sket i 29 ud af de 98 sager i Ankestyrelsens undersøgelse, hvor det burde være sket.

Kritik af kommunal praksis

Kommunernes praksis halter endnu mere, når det kalder kravet om, at unge, der ikke erklæres som uddannelsesparate, skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger. Indsatsen skal bringe den unge tættere på uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 

I alt 48 af de unge i undersøgelsen burde have fået en koordinerende sagsbehandler, men det er kun sket for otte af dem. 

- Det er rystende, at kommunerne ikke sikrer, at de mest udsatte unge får den koordinerende sagsbehandler, de har krav på. For mange af dem er det uoverskueligt at navigere i de mange offentlige systemer. Vi taler typisk om unge, der ikke har et stærkt netværk hjemmefra, og som netop derfor har brug for særlig støtte for at finde en vej frem i livet, siger Lisbeth Zornig Andersen til DenOffentlige.dk. Hun er tidligere formand for Børnerådet og arbejder i dag i Huset Zornig.

Ankestyrelse: Kommuner har styr på hjælp

På trods af at der på disse og andre områder er mangler i kommunernes opfyldelse af kravene i kontanthjælpsreformen, konkluderede Ankestyrelsen ved offentliggørelsen af sin undersøgelse, at "Kommunerne har generelt styr på hjælp til unge efter reform af kontanthjælp". 

Den vurdering baserer Ankestyrelsen på, at kommunerne i 83 procent af de gennemgåede sager har lavet en korrekt vurdering af, hvor vidt den unge er parat til umiddelbart at starte på en uddannelse (åbenlyst uddannelsesparat), vil kunne starte på en uddannelse i umiddelbar fremtid (uddannelsesparat) eller har brug for hjælp og støtte for at komme nærmere på uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet (aktivitetsparat). 

I betragtning af resultaterne i undersøgelsen undrer Ankestyrelsens konklusion Johannes Bertelsen, formand for Frivilligt Forum. 

- Det forekommer temmeligt foruroligende, når en styrelse som Ankestyrelsen melder ud, som den gør, at kommunerne generelt har styr på hjælp til de unge. Man spørger sig selv, hvilke interesser varetager Ankestyrelsen med en sådan overskrift, kommunernes eller kontanthjælpsmodtagernes, siger Johannes Bertelsen til DenOffentlige.dk.

Ankestyrelsen afviser kritikken.

- Ankestyrelsen gennemfører løbende undersøgelser og præsenterer dem på vores hjemmeside med en kort nyhedstekst med link til hele rapporten. I den konkrete rapport er konklusionen, at kommunerne generelt har styr på reglerne, men at der også er udfordringer på flere områder. Det fremgår klart af nyhedsteksten og rapporten, siger Jesper Egelund, pressekonsulent hos Ankestyrelsen.

Ingen ekstra ressourcer

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforeningen, kan godt genkende billedet af, at kommunerne i løbet af det sidste år har fået mere styr på kontanthjælpsreformen. 

- Men det halter stadigvæk mange steder med de socialfaglige tiltag som koordinerende sagsbehandlere og helhedsorienterede forløb for udsatte unge. Praksis er meget forskellig fra kommune til kommune, siger Majbrit Berlau. 

- Det nytter ikke, som nogle kommuner har gjort, bare at kalde de nuværende sagsbehandlere for koordinerende sagsbehandlere, og så har de stadig omkring 100 sager. Ingen kan gå i dybden med 100 sager. 

Socialrådgiverne mener, at en del af problemerne bunder i den forhastede indførelse af reformen og de manglende ekstra ressourcer til kommunerne, som blev pålagt mange nye opgaver.