På elleve år er antallet af langvarigt fattige danskere blevet tredoblet. I 2010 var tallet oppe på 42.200. Den kendsgerning får Rådet for Socialt Udsatte til at opfordre regeringen til at lave en egentlig strategi for bekæmpelse af fattigdom.

- Strategien skal indeholde ambitiøse mål og konkrete initiativer, siger rådets formand Jann Sjursen.

Kravet kommer efter, at regeringens udvalg om fattigdom i går afleverede sin rapport, som indeholder oplysningen om stigningen i langvarigt fattige fra 1999 til 2010. Nyere tal findes ikke endnu.

Ekspertudvalget kommer med forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Socialminister Karen Hækkerup erklærede med det samme, at regeringen vil indføre en fattigdomsgrænse.

Ekspertudvalget foreslår, at man betegnes som fattig, hvis man over en treårig periode har haft en indkomst under halvdelen af den såkaldte medianindkomst og familiens formue er på under 100.000 kroner. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst.

Under 103.000 om året

Studerende tæller ikke med som fattige, da de typisk kun har lav indtægt i en begrænset periode.

I dag betyder fattigdomsgrænsen, at en enlig uden børn er fattig, hvis han eller hun har en årlig indkomst efter skat på under 103.200 kroner. 

Udvalget mener, at grænsen skal suppleres med opgørelser over materielle og sociale afsavn, som belyser konsekvenserne af fattigdom.

- Det kan for eksempel være, om man har måtte lade være med at købe receptpligtig medicin, gå til tandlægen eller give gaver til jul, sagde Torben M. Andersen, professor i økonomi og formand for ekspertudvalget ved præsentationen af udvalgets rapport.

Det afgørende er, om man vil bruge fattigdomsgrænsen til noget.

Lars Lydholm, Frelsens Hær

Fattigdomsgrænsen skal efter udvalgets anbefalinger også suppleres med opgørelser over de indikatorer, som øger risikoen for fattigdom. Og så skal regeringen eller en uafhængig organisation årligt lave en redegørelse over fattigdomsudviklingen.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det skal være en uafhængig instans, der skal lave redegørelsen. Det vil socialministeren ikke lægge sig fast på, men hun lover, at der kommer en redegørelse til næste år.

Arbejderen spurgte på gårsdagens pressemøde socialministeren, om hun ikke er bekymret for, at de lave ydelser, regeringen har indført til flere unge med reformerne af førtidspension og kontanthjælp, vil betyde flere fattige.

- Nej, det er jeg ikke. Med regeringens reformer lægger vi op til, at lave en indsats for unge på passive ydelser, så de bliver i stand til at forsørge sig selv. Ungeydelsen er derfor kun en midlertidig ydelse, svarede Karen Hækkerup.

Glæde over grænse

Lars Lydholm, informationschef for Frelsens Hær, og Jann Sjursen er begge godt tilfredse med, at Danmark langt om længe får en fattigdomsgrænse. VK-regeringen modsatte sig i hele sin levetid at lave en sådan grænse.

Ekspertudvalgets anbefalinger svarer meget til det forslag til en fattigdomsgrænse, Frelsens Hær og Rådet for Socialt Udsatte lavede sammen med Red Barnet, LO og flere andre organisationer i 2010.

- Det er godt, at vi får en grænse. Men det afgørende er, om man vil bruge grænsen til noget. Om der er vilje til at tage initiativer i forhold til dem, der falder under grænsen, siger Lars Lydholm.

Hverken han eller Jann Sjursen deler socialministerens optimistiske vurdering af, at ungeydelsen ikke vil øge fattigdommen blandt unge.

- De unge, der er droppet ud af skolen, som ikke har tradition for uddannelse og hvis forældre ikke har job risikerer at hænge fast på ungeydelsen, mener Lars Lydholm.

Jann Sjursen ser en fattigdomsgrænse som et godt redskab til at følge konsekvenserne af regeringens kontanthjælpsreform.