I næste uge åbner Enhedslisten op for debatten om, hvorvidt partiet skal stille selvstændigt op ved det næste EU-parlamentsvalg i 2019 - eller om man skal støtte den brede, tværpolitiske EU-modstand på Folkebevægelsen mod EU's liste N.
Det kan ikke nytte noget, at man placerer ansvaret, for at Folkebevægelsen ryger ud af EU-parlamentet, hos Enhedslisten.
Finn Sørensen, Enhedslisten
Det var også til debat i 2013, hvor en vejledende urafstemning i 2013 om selvstændig opstilling viste, at partiet var delt midt over. Efterfølgende vedtog partiets årsmøde, at Enhedslisten ikke skulle stille op.
>> LÆS: Enhedslisten overvejer opstilling til EU-valg
En af dem, der er imod selvstændig opstilling, er Christian Juhl. Han er Enhedslistens udviklingsordfører i Folketinget og sidder i partiets hovedbestyrelse. Han frygter, at Enhedslisten kan ende med at tage Folkebevægelsens ene mandat.
– Vores politik ligger tæt op af Folkebevægelsens. Det vil være tosset at have to konkurrerende lister, der i høj grad har den samme kritik af EU-systemet, siger Christian Juhl til Arbejderen.
EU-afstemninger i fare
Han påpeger også, at når det gælder EU, er der en masse hjemløse vælgere, der ikke har noget sted at gå hen. Dem kan Enhedslisten ikke samle op. Derfor er det vigtigt at have en tværpolitisk liste, som kan opsamle alle de socialdemokrater, radikale, venstrefolk, SF'ere osv, der ikke kan stemme på deres parti til valgene til EU-parlamentet.
Derfor mener Christian Juhl også, at der hviler et stort ansvar på Enhedslistens skuldre.
– Der er meget på spil, hvis Enhedslisten stiller selvstændigt op. Enhedslisten risikerer at stjæle stemmer fra Folkebevægelsen. Det kan betyde, at liste N ikke kan genvinde sit mandat og ryger helt ud af EU-parlamentet. Det vil være en katastrofe for Folkebevægelsens økonomi og synlighed. Det vil også betyde, at bevægelsen vil få sværere ved at hive de oplysninger hjem fra EU, som bevægelsen bruger i sine kampagner og til at give videre til eksempelvis fagforeninger og ulandsorganisationer.
Han mener, at Folkebevægelsens styrke især kommer til udtryk, når der er folkeafstemning.
– Uden Folkebevægelsen havde vi ikke fået et nej til at afskaffe retsforbeholdet. Nej'et skyldes især Folkebevægelsens massive aktivitet rundt om i landet, der sikrede, at debatten blev rejst, og tusindvis af materialer blev delt ud. I en afstemning er det afgørende, at vi har en tværpolitisk bevægelse, der kan rejse debatten og samle modstandere og skeptikere på tværs af politiske skel. Den opgave er der ikke nogen partier, der kan løfte, siger Christian Juhl.
Antikapitalistisk modstand
Men der er også folk i Enhedslisten, der håber på at kunne sætte deres kryds ud for Liste Ø ved næste EU-parlamentsvalg. En af dem er folketingsmedlem Finn Sørensen, som er socialpolitisk ordfører.
– Der er brug for en antikapitalistisk, socialistisk EU-modstand. Hvis vi kan vinde en plads i EU-parlamentet, kan vi styrke venstrefløjen i parlamentet og have en platform til at føre en antikapitalistisk politik mod EU, siger Finn Sørensen til Arbejderen.
Han er enig i, at Folkebevægelsen har spillet en central rolle i de tætte afstemninger om eksempelvis euroen og retsforbeholdet. Og han indrømmer, at det vil svække Folkebevægelsen, hvis bevægelsen ryger ud af EU-parlamentet.
– I så tilfælde vil Folkebevægelsen vil ikke have de samme muligheder som i dag ved eksempelvis en folkeafstemning. Hvis ikke Folkebevægelsen har et medlem af EU-parlamentet vil deogså mangle nogle penge, og de vil heller ikke have den samme adgang til taletid i medierne.
Finn Sørensen mener dog ikke, at Enhedslisten skal lade være med at stille op, fordi der er en fare for, at Folkebevægelsen ikke kommer i EU-parlamentet.
– Det kan ikke nytte noget, at man placerer ansvaret, for at Folkebevægelsen ryger ud, hos Enhedslisten. Hvis Folkebevægelsen vil være en bred, folkelig bevægelse, skal den ikke lægge alle sine æg hos Enhedslisten. Vi er et socialistisk parti. Vi skal ikke afskære os selv fra at stille op og få en plads i EU-parlamentet, fordi der er en fare for, at Folkebevægelsen ikke bliver repræsenteret. Jeg vælger at tro på mulighederne. Jeg tror, at befolkningens EU-kritik vil vokse i de kommende år. Det vil give mulighed for, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen kommer ind. Men det er ikke en garanti. Det er bare en vurdering, lyder det fra Finn Sørensen.
Sagde nej i 2013
I alt 1521 medlemmer stemte ved urafstemningen i 2013. Heraf sagde 49,3 procent nej, til at Enhedslisten skulle stille selvstændigt op, mens 47,5 procent sagde ja.
Alle Enhedslistens daværende fire toppolitikere, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, gruppeformand Per Clausen, næstformand Pernille Skipper samt finansordfører Frank Aaen, anbefalede, at Liste Ø skulle opstille selvstændigt til EU-parlamentet.
I den kommende weekend skal Enhedslistens hovedbestyrelse vedtage et debatoplæg om, hvordan Enhedslisten skal forholde sig ved det næste valg til EU-parlamentet i 2019.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278