16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uenighed i EU om glyphosat

EU-kommissionen på glatis i sprøjtegift-sag

Uenighed i EU om glyphosat

EU-kommissionen må droppe sit forslag om at giftmidlet glyphosat skal være tilladt i sprøjtemidler i EU i yderligere ti år. Kommissionen kæmper nu for en tilladelse på fem til syv år.

Greenpeace-aktivister aktionerer foran EU-kommissionen mod giftmidlet glyphosat. De mange protester virker. Kommissionen kom ikke igennem med sit forslag om yderligere ti år med glyphosat.
FOTO: Eric De Mildt/Greenpeace
1 af 1

Onsdag skulle EU's Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder have vedtaget EU-kommissionens forslag om at forlænge tilladelsen til at bruge giftstoffet glyphosat i Europa med ti år. Men sådan skulle det ikke gå.

Vi havde naturligvis gerne set en hurtig udfasning, som et flertal i EU-parlamentet ønsker.
Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening

Danmark stemte godt nok sammen med 15 andre lande for forlængelsen, men det var ikke nok til at samle det nødvendige kvalificerede flertal. Lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Sverige stemte imod, og derfor faldt EU-kommissionens forslag til jorden. 

I tirsdags gik en afstemning i EU-parlamentet stik mod kommisssionens forslag, da et flertal - med stemmerne 355 for og 204 imod - besluttede, at glyphosat skal udfases fra år 2022.

>>LÆS OGSÅ: Medlemslande tager stilling til sprøjtegift i dag

Kommisionen går nu efter en forlængelse på fem eller syv år.

Farligt stof

Flere internationale eksperter og WHO's kræftforskningsenhed advarer om, at glyphosat kan være kræftfremkaldende. Så sent som i sidste uge fandt en international forskergruppe rester af glyphosat i 45 procent ud af 300 jordprøver fra landbrugsområder i 10 EU-lande.

– Vi havde naturligvis gerne set en hurtig udfasning, som et flertal i EU-parlamentet ønsker, men under alle omstændigheder er det her et signal til landbruget om, at glyphosat ikke bliver den krog, som man kan hænge sine dyrkningsmetoder på i fremtiden, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. okt. 2017 - 13:40   26. okt. 2017 - 11:52

Glyphosat

ml@arbejderen.dk