Mens der på grund af opsvinget er et samlet fald i andelen af langvarigt offentligt forsørgede i Danmark, går det den modsatte vej for en gruppen af ufaglærte danskere.

Hele 36 procent af de 30-49-årige ufaglærte med dansk baggrund er i dag langvarigt offentligt forsørget. Det vil sige, at de har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80 procent af ugerne inden for de sidste fem år. I 2000 var andelen kun på knap 23 procent.

Jeg kan være bange for, at rapporten bliver brugt politisk til at konkludere, at det kun kan betale sig at opkvalificere en meget lille gruppe af kortuddannede.
Per Christensen, 3F

Samme udvikling, om end i lidt mindre grad, er tilfældet for hele gruppen af ufaglærte med dansk baggrund. Her er andelen vokset fra knap 28 til næsten 34 procent i samme periode. Det påpeger de økonomiske vismænd i den vismandsrapport, de offentliggjorde tirsdag i denne uge.

– Analyser i vismandsrapporten viser, at en del af denne udvikling kan tilskrives, at gruppen af ufaglærte er blevet mindre arbejdsmarkedsparat end tidligere, siger overvismand Michael Svarer.

Trængt på arbejdsmarkedet

Begrebet "arbejdsmarkedsparat" er dog også en elastisk størrelse, som bestemmes af vilkårene på arbejdsmarkedet. Og det er et marked, der i stigende omfang efterspørger uddannet arbejdskraft, påpeger vismændene. Det er kun en mindre del af gruppen af ufaglærte på langvarig offentlig forsørgelse, der er i stand til at fuldføre en erhvervsuddannelse, påpeger Michael Svarer.

– Generelle tiltag, der øger tilskyndelsen til at tage en erhvervsuddannelse, vil formentlig primært påvirke den del af de ufaglærte, der har de bedste forudsætninger. For den del af gruppen, der har svagere forudsætninger, er det sandsynligvis nødvendigt at sætte bredere ind, siger Michael Svarer.

Han peger her på, at mange ufaglærte på langvarig offentlig forsørgelse har en tung social arv med i bagagen. Det kan være i form af forældre, der har været på overførselsindkomster, eller de har været anbragt uden for hjemmet langt mere end højere uddannet arbejdskraft.

3F: Noget enøjet

Per Christensen, formand for fagforbundet 3F, mener dog, at vismændene har en alt for snæver tilgang til problemet.

– Jeg kan være bange for, at rapporten bliver brugt politisk til at konkludere, at det kun kan betale sig at opkvalificere en meget lille gruppe af kortuddannede. Får man løftet dem, der har sværere ved at gennemføre en uddannelse, er det også der, det største beskæftigelsespotentiale ligger, hvilket kan have enorm betydning for den enkelte, siger 3F's formand.

Han kalder vismændenes tilgang til de ufaglærte "noget enøjet".

– Den bærer ikke præg af den samfundspolitiske konsensus om, at alle skal med og sikres en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem opkvalificering. Ikke mindst i en tid, hvor der samfundsøkonomisk netop er råd til denne indsats med vægt på at styrke kortuddannedes almene og faglige kompetencer, understreger Per Christensen.

Der er dog også andre barrierer end uddannelse, der gør det svært at få ufaglærte med dansk baggrund ud af langvarig offentlig forsørgelse. Den øgede brug af ufaglært udenlandsk arbejdskraft, ofte til en lavere løn, har også skabt færre adgangsmuligheder til arbejdsmarkedet for ufaglærte med dansk baggrund, påpeger vismandsrapporten.