På torsdag den 1. juni ventes et flertal i Folketinget at vedtage handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale.

Udenrigsministeriet har haft travlt med at svare på de – foreløbig – ikke mindre end 137 spørgsmål om aftalens rækkevidde og konsekvenser.

 Ministerens svar viser tydeligt, at der fortsat er en række vigtige spørgsmål om konsekvenserne af aftalen, som regeringen ikke kan svare på.
Rasmus Nordqvist, Alternativet

Der er tale om vigtige spørgsmål, der skal afklare konsekvenserne og rækkevidden af CETA-aftalen. Alligevel er det ikke just klarhed, der præger Anders Samuelsens svar.

Uafklarede spørgsmål

"Hvorledes en konkret sag mellem CETA’s parter om fortolkningen af CETA vil blive vægtet må ventes at afhænge af en vurdering af den konkrete sags specifikke omstændigheder", skriver udenrigsministeren på spørgsmålet om, hvordan hensynet til miljøet vil blive vægtet i aftalen i forhold til hensynet til investorernes rettigheder.

Samme svar går igen på et spørgsmål om, hvorvidt Danmark risikerer at blive sagsøgt af en canadisk olie- og gasvirksomhed, der har investeret i Nordsøen, hvis Danmark beslutter at udfase sin olie- og gasproduktion.

"Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder", skriver ministeren til Folketinget.

Alternativet er ikke tilfredse med ministerens svar.

– Ministerens svar viser tydeligt, at der fortsat er en række vigtige spørgsmål om konsekvenserne af CETA-aftalen, som regeringen ikke kan svare på. Der står fortsat en masse ubesvarede spørgsmål hen, her få dage før Folketinget skal tage stilling til aftalen, siger Rasmus Nordqvist, EU-ordfører for Alternativet.

– Svarene udstiller, at der mangler afklaring på vigtige emner som eksempelvis domstolen. Og svarene viser også, at der er en række uafklarede spørgsmål, når det gælder eksempelvis aftalens konsekvenser for sundhed, miljø og arbejdstagerrettigheder.

Han forstår ikke regeringens hastværk med at få vedtaget CETA. En lang række lande er slet ikke gået i gang med at behandle aftalen i deres nationale parlamenter. Eksempelvis ventes Sverige først at godkende aftalen til efteråret.

Alternativet vil ligesom Enhedslisten og SF stemme nej til aftalen.

Dansk Folkeparti, som har stillet en stor del af spørgsmålene, er dog tilfredse med svarene og vil stemme for CETA.

– Der er svaret kortfattet på mange af spørgsmålene. Kvaliteten er ikke superfantastisk, men jeg har ikke fundet nogle steder, hvor alarmklokkerne ringer. Jeg føler mig rimeligt tryg ved svarene. Svarene er ikke så dybdegående. Men der er jo stillet mere end 100 spørgsmål, som skulle besvares indenfor afstemningen, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til Arbejderen.

Uklar domstol

Kernen i CETA-aftalen er den magtfulde ICS-domstol, der skal dømme i sager, hvor udenlandske investorer kræver lovgivning om eksempelvis sundhed, arbejdstagerrettigheder og miljø trukket tilbage, hvis den truer deres investeringer.

Derfor har flere folketingsmedlemmer spurgt ind til, om den nye domstol lever op til de danske krav om dommeres uafhængighed og andre retssikkerhedsgarantier. Men udenrigsministeren henviser i sit svar til, at de nærmere detaljer om ICS-domstolen vil blive præciseret nærmere.

Regeringen har tidligere forsøgt at berolige om, at der bliver fuld åbenhed om sagerne ved CETA-domstolen. Men nu indrømmer udenrigsministeren, at der langtfra vil være åbenhed om alle sager:

"CETA indeholder ikke et krav om, at eventuelle forligsaftaler mellem en investor og en EU-medlemsstat, herunder Danmark, skal offentliggøres – det vil være op til parterne".

Regeringens svar kommer få dage før den endelige vedtagelse. Det betyder, at det ikke er muligt at få svar på opfølgende spørgsmål.