I dag arrangerer sociale modstandsbevægelser demonstration til støtte for politikerne i Norddjurs Kommune, der står i store økonomiske problemer. Det statslige refusionssystem straffer kommunen for at have sikret afklaring af syge kontanthjælpsmodtagere og givet mange af dem en førtidspension eller et fleksjob.

Egentlig har jeg altid syntes, at det politiske system er råddent.
Ulf Harbo

Støtten ved dagens demonstration gælder i særlig grad en enkelt politiker – Ulf Harbo fra Enhedslisten. Han er drivkræften bag den ændring af kommunens behandling af syge kontanthjælpsmodtagere, der er gennemført siden 2014. 

>> LÆS OGSÅ: Sociale bevægelser på gaden for nødstedt kommune

Før 2014 blev mange mennesker uden arbejdsevne fastholdt på kontanthjælp. Kommunens jobcenter var berygtet for sin langsommelige og ulovlige sagsbehandling.

At få ændret det blev Ulf Harbos mærkesag, da han i 2013 blev valgt ind i byrådet.

– Jeg mødte mennesker, der havde arbejdet i 40 år og betalt deres a-kasse og fagforening, men efter et halvt års sygdom var endt på kontanthjælp. Det er sådan et ødelæggende system, konstaterer Ulf Harbo.

Han rejste problemet gang på gang i byrådet, trak konkrete sager frem og påviste fejl og ulovligheder i sagsbehandlingen.

– Hver eneste gang borgmesteren eller andre sagde, at kritikken ikke passede, kom vi med en ny grotesk sag, hvor kommunen ikke havde afklaret folk ordentligt. Vi kunne vise, at sagsbehandlingen kunne have være afsluttet for længe siden, fordi der lå masser af faglige vurderinger, siger Ulf Harbo. 

Kampen blev ført i samarbejde med den lokale fagbevægelse og foregik både i byrådssalen, i de lokale medier og gennem demonstrationer og andre protester. I slutningen af 2014 lykkedes det at få et flertal i byrådet til at bevilge fem millioner kroner ekstra til beskæftigelsesområdet, og i løbet af en længere periode blev alle ledere i jobcentret udskiftet.

Der blev indført en ny kultur på jobcentret, hvor der bliver lagt vægt på en individuel, positiv og human tilgang til folk. Sagsbehandlingstiden blev sat markant ned og langt flere fik førtidspension og fleksjob. Mens der i 2013 blev bevilget 33 nye førtidspensioner og 24 fleksjob i kommunen, var antallet i 2016 oppe på 142 førtidspensioner og 80 fleksjob.

Udsattes talsmand

Det var lidt af en tilfældighed, at Ulf Harbo blev politiker. Han meldte sig først ind i Enhedslisten i forsommeren 2013, efter at have meldt sig ud af SF på grund af deres støtte til lærerlockouten. Kort efter sprang Enhedslistens lokale spidskandidat til kommunalvalget fra, og Ulf Harbos mor, der er aktiv i partiet, fik ham overtalt til at stille op. 

– Egentlig har jeg altid syntes, at det politiske system er råddent og haft politikerlede. Der bliver sagt mange tåbelige ting og taget beslutninger i strid med, hvad forskere og eksperter siger. Men min mor sagde, at der var en masse mennesker, der havde brug for, at jeg stillede op, forklarer Ulf Harbo. 

Dorthe fik hjælp

Udover at kæmpe for udsatte borgere i Norddjurs Kommune er Ulf Harbo også partsrepræsentant for mange mennesker rundt omkring i landet, der er kommet i klemme i systemet. En af dem er Dorthe, der er kronisk syg og efter 18 år i kontanthjælpssystemet netop har fået bevilget førtidspension.

– Ulf har nærmest reddet mit liv. Jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling med selvmordstanker, da han blev min partsrepræsentant. Han var været fantastisk, meget grundig og professionel, bakket mig op og støttet mig hele vejen. Det har givet mig tryghed og tillid, siger Dorthe, der er mor til tre børn.

– Nu har jeg fået et liv, der er kommet ro på, ingen stress, og økonomien er i balance. Så nu kan jeg passe mine skavanker og tage mig af mine børn, tilføjer hun.

For at få tid til arbejdet med udsatte mennesker arbejder Ulf Harbo i dag kun på deltid i sit job som lærer på en friskole.

Svær opvækst

Det lå ellers ikke i kortene, at han skulle blive politiker og lærer. Hans barndom var ikke let, det gik dårligt i skolen, og han lærte først at læse som 12-årig.

– Jeg er født i et kollektiv. Min mor og far gik fra hinanden, før jeg blev født. Der var meget alkohol og stoffer i det miljø. Min far var musiker og i perioder boede jeg alene med ham langt ude på landet. Det var ikke helt nemt, fortæller Ulf Harbo, og tilføjer, at der også var mange gode ting i hans opvækst.

Et afgørende vendepunkt var, da han i 10 klasse kom på en maritim idrætsefterskole og var nødt til at være fysisk aktiv.

– Jeg begyndte at skrive og følge med i undervisningen. Min mor overtalte mig efterfølgende til at fortsatte i gymnasiet, hvor jeg kunne bo på kostafdelingen. Det var altafgørende for, at jeg klarede mig godt både socialt og fagligt. Jeg gik fra at ligge i bunden til at få klassens højeste karakterer.

Ulf Harbo har selv tre sønner nu. Hverdagen hænger kun sammen, fordi hans kone bakker ham 200 procent op og ikke har et almindeligt erhvervsarbejde. 

– Hun er kunstner og kan derfor være om børnene i hverdagen. men når hun har en udstilling, kan det godt være hårdt, konstaterer Ulf Harbo.

Kampen fortsætter

Lige nu bruger han meget af sin tid på hårde budgetforhandlinger. Kommunens kasse er snart tom, og der er lagt op til massive nedskæringer. Men selv om situationen er svær, er det nødvendigt at fortsætte kampen, understreger Ulf Harbo. 

– Vi skal have ændret de dybt urimelige refusionsregler, have sikret flere penge til kommunerne og fortsat insistere på en ordentlig behandling af syge og handicappede. Hvis alt regnes med, er jeg sikker på, at det både menneskeligt set og økonomisk er alt for dyrt at fastholde mennesker uden arbejdsevne i beskæftigelsessystemet.

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk advarer mod ny reform