Den 1. august trådte den lov i kraft, der åbner op for, at forældre kan få frataget deres børnecheck, hvis deres barn har for meget ulovligt fravær.

Men nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil besluttet at udskyde den bekendtgørelse, der beskriver, hvordan landets kommuner skal føre loven ud i livet.

De her børn og deres familier får det ikke bedre af at blive trukket i børnepengene.
Dorte Lange, Danmarks Lærerforening

Ministeren vil bruge tænkepausen til at få et overblik over konsekvenserne af den nye lov og indkalde partierne bag loven til en ny drøftelse.

Beslutningen om at udskyde loven sker, fordi det er højst usikkert, hvor mange elever og familier der bliver ramt af den nye fraværsstraf, som er en del af ghettopakken, der blev vedtaget i 2018 af partierne i VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Tre gange så mange rammes

Under lovforhandlingerne i 2018, da undervisningsministeren hed Merete Riisager, oplyste ministeriet, at cirka 5.600 elever har mere end 15 procents ulovligt fravær fra skolen og derfor vil blive ramt af de nye regler, der fratager børnefamilierne deres børnecheck.

Men kort efter at Pernille Rosenkrantz-Theil var blevet udnævnt som ny undervisningsminister, viste nye beregninger fra Undervisningsministeriet, at næsten tre gange så mange familier risikerer at blive ramt.

Den oprindelige beregning omfattede elever med et fravær over 15 procent på et helt år – og ikke per kvartal, som bliver gældende for fraværsstraffen. Derfor meldte ministeriet ud, at man nu forventede, at 14.400 elever ville blive ramt af den nye straf.

Glæde hos lærere og socialrådgivere

Ministerens beslutning om at udskyde lovbekendtgørelsen og undersøge dens konsekvenser, vækker glæde hos Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

– Vi er glade for, at ministeren har besluttet sig for at "trække vejret" og undersøge de fulde konsekvenser af loven. Vi håber på, at tænkepausen betyder, at politikerne helt vil tage loven af bordet, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup til Arbejderen. 

Han tilføjer:

– Loven er den helt forkerte vej at gå. Man skaber ikke mindre fravær via økonomiske sanktioner. Økonomisk straf skaber bare mere mistrivsel og fattigdom. Mange af de mest udsatte familier er i forvejen ramt af kontanthjælpsloft og 225-timers regel og andre fattigdomsydelser. Hvis man også fratager dem børnechecken, så vil de få endnu sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Og det vil betyde, at deres børn vil deltage i endnu færre sociale aktiviteter, og der vil blive endnu færre penge til at sikre vintertøj og tre måltider om dagen.

Dét, der virker, er ikke økonomisk straf, men dialog med forældrene og at indgå i et samarbejde og spørge ind til og bekymre sig om, hvorfor barnet har fravær i skolen, forklarer Mads Bilstrup.

– Hvis vi ønsker at mindske fraværet, så skal lærere og pædagoger indgå i en dialog med forældrene og hjælpe forældrene med at komme på ret køl. Fravær kan skyldes alkoholmisbrug eller psykisk sygdom i familien. Det finder vi kun ud af, hvis vi indgår i dialog med forældrene, ikke ved at straffe dem økonomisk.

Han håber på, at undervisningsministeren vil bruge tænkepausen til at inddrage skolelærerne, pædagogerne og socialrådgiverne i vurderingen af den nye lov.

Rigtige rammer

Også skolelærerne hilser ministerens beslutning velkommen.

– Økonomisk straf er ikke den rigtige vej at gå. I stedet bør vi fokusere på de bagvedliggende årsager til, at nogle børn og unge ikke kommer i skole. Og vi bør arbejde på at skabe de rigtige rammer og motivere eleverne, så de kommer i skole, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange til Arbejderen.

Hun mener ikke, at der er nogen forældre, der med vilje holder deres børn hjemme fra skole. Ofte findes der en god forklaring på, hvorfor et barn ikke kommer skole, understreger hun.

– Vi lever i en inklusionstid, hvor børn med særlige behov bliver placeret i den almindelige folkeskole. Det kan være en god idé, hvis lærerne får de nødvendige ressourcer til at gøre det ordentligt. Men det har vi ikke. Vi ved, at børn og unge med autisme og ADHD bliver rædselsslagne i større forsamlinger, og hvis der er for meget uro og larm. Når vi ikke kan tilbyde dem de rigtige rammer, så kommer de ikke i skole.

Hun henviser til en rundspørge, som Danmarks Lærerforening har foretaget, der viser, at 80 procent af lærerne oplever, at der i deres klasse er elever med særlige behov, der ikke får den hjælp, de har brug for.

Ifølge Landsforeningen Autisme går mere end hvert tredje barn med autisme – svarende til cirka 7.000 børn – ikke i skole.

Hjælper ikke på fravær

Det er ikke kun børn og unge med særlige behov, der bliver væk fra skolen.

– Der er et massivt pres på børn og unge i den danske folkeskole i disse år. De bliver målt og vejet og testet. De skal præstere. Og der er stor fokus på de faglige kundskaber i skolen. De her børn og deres familier får det ikke bedre af at blive trukket i børnepengene.

Danmarks Lærerforenings fagblad Folkeskolen har været i kontakt med 17 ud af de 23 skoler, som er på regeringens såkaldte ghettoskoleliste, for at undersøge, hvad loven vil betyde for elevernes fravær.

Kun en enkelt leder tror, at det vil hjælpe. Flertallet mener ikke, at loven vil nedbringe fraværet – tværtimod vil en økonomisk straf give familierne en øget stressfaktor i livet, lyder det.

Selvom fraværsstraffen er en del af ghettopakken, gælder den alle landets folkeskoler. I modsætning til en anden bestemmelse som ligeledes trådte i kraft 1. august i år. Her gælder det, at 0. klasses-elever på skoler, hvor mindst 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en sprogprøve i børnehaveklassen, før de kan starte i 1. klasse.