På bare to døgn har mere end 6000 danskere skrevet under på et krav om at droppe ghettolisten.

Initiativet til underskriftsindsamlingen er taget af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med fire unge kvinder fra det almene boligområde Tingbjerg i København, som står opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoer.

Listen er med til at ødelægge hjem og aktivt skabe det parallelsamfund, som hidtil ikke har eksisteret i Danmark.
Amina Salfi, beboer i Tingbjerg

– Vi er trætte af at blive set som "det sorte hul" i landet. Derfor besluttede vi os for at snakke højt om de følelser, vi sidder inde med, når boligminister Kaare Dybvad om lidt udgiver en ny "ghettoliste", fortæller en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen Amina Salfi til Arbejderen.

Hun er 19 år og studerer sundhed og informatik på Københavns Universitet.

– Vi håber, at vi kan få fjernet listen. Den er med til at ødelægge hjem og aktivt skabe det parallelsamfund, som hidtil ikke har eksisteret i Danmark, fortsætter hun.

Hvert år den 1. december offentliggør boligministeren en såkaldt "ghettoliste". På listen står en række almene boligområder, som boligministeren ud fra en række kriterier stempler som enten "ghettoområder" eller "hårde ghettoområder".

– "Ghettolisten" er med til at diskriminere og stigmatisere beboerne i de udsatte boligområder. Vi skal hele tiden forsvare os selv og kæmpe ekstra hårdt, fordi vi ser anderledes ud, og fordi vi bor på en inficeret adresse. Men vi kan simpelthen ikke forstå, hvad problemet er? Hvad er problemet med, at andelen af indvandrere med decideret "ikke-vestlig-baggrund" bor samme sted? Er det et problem? Eller er det et problem, at beboerne ikke har høje indkomster? Så længe de betaler skat og husleje, er det vel ikke et problem, mener Amina Salfi. 

De unge kvinder mener ikke, at ghettolisten og ghettopakken løser noget.

– Ghettolisten og ghettopakken opstiller problemer, som vi ikke kan genkende. Vi er allerede en del af det danske samfund, men ghettolisten og ghettolovgivningen får det til at fremstå, som om vi ikke er. Vi anerkender, at der er problemer – også i Tingbjerg – men vi mener ikke, at ghettolisten og ghettolovgivningen er en løsning. Løsningen er at give beboerne i de udsatte boligområder bedre faciliteter. Det kunne eksempelvis være bedre legepladser til børn, bedre træningsmuligheder for unge og flere sprogcentre til de voksne, lyder opforderingen fra Amina Salfi.

De fire unge kvinder har også skrevet et åbent brev til boligminister Kaare Dybvad med et klart budskab: 

“Vi er ikke en virus i det danske samfund. Vi knokler med vores studier, vi arbejder og bidrager til det danske samfund – og vi føler et kæmpe ansvar for at bidrage til Danmark. Vi er medborgere, men “ghetto”-listen får os til at føle os hadet og uønskede i det land, som er vores hjem ... Fjern listen! Lad være med igen at fortælle os, at vi er et problem”, skriver de fire unge til ministeren.

Boligministeren har i skrivende stund ikke svaret på de unges brev.