Københavns Kommune er i gang med at gennemføre store nedskæringer på handicapområdet. Det rammer blandt andet en gruppe unge med handicap, der ikke længere vil have ret til at bo i botilbud og til at arbejde fem dage om ugen. Samtidig mister de støtte til en lang række ting.

Det har været så fantastisk at lave de to demonstrationer. Folk har været så søde og bakket op om det.
Mathilde Faber, autist og udviklingshæmmet

Nu har de unge fået nok af nedskæringer og har besluttet sig til at gøre aktiv modstand.

I onsdags var der for anden gang demonstration på Københavns Rådhusplads i protest mod nedskæringerne. Initiativtager til demonstrationen var 29-årige Mathilde Faber, der er politisk aktiv og går på Medieskolen Juno, men som også er udviklingshæmmet og autist og derfor slås med en række udfordringer i hverdagen.

For Mathilde er konsekvensen af kommunens nedskæringer, at hun skal flytte fra sit bosted, hvor hun efter mange år endelig er faldet godt til og er tryg ved at være.

Hvis det skulle lykkes for hende at få lov til at blive på bostedet, må hun fremover kun gå på medieskolen i tre dage om ugen i stedet for fem dage som nu.

Det er Mathilde Faber, der står yderst til venstre.

– Det har jeg det rigtig skidt med. Jeg ved, at jeg ikke kan klare mig i min egen bolig på grund af mit handicap. Det er der heller ingen af mine kammerater, der kan. Min eneste mulighed er så at flytte hjem til min mor. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg er voksen og har lyst til at bo ude sammen med mine venner. Jeg er for gammel til at bo hjemme, siger Mathilde Faber til Arbejderen.

– Jeg elsker at være på medieskolen. Men nu kan jeg måske kun være der tre dage om ugen. De to sidste dage kan jeg ikke få lov til at være sammen med mine klassekammerater. I stedet skal jeg bare sidde derhjemme og glo, tilføjer hun.

Bliver ramt på bolig og job

Nedskæringerne er en konsekvens af de nye kvalitetsstandarder på handicapområdet, som kommunen besluttede at lave i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019. Kvalitetsstandarderne sænker serviceniveauet for mennesker med handicap. 

Når kvalitetsstandarderne er helt indført i 2021, regner kommunen med at have sparet omkring 16 millioner kroner på den konto.

– Et af formålene med kvalitetsstandarderne er, at de besparelser, der var en del af budget 2019, bliver gennemført så gennemskueligt som muligt. Det skal være nemt for alle, der er i berøring med Borgercenter Handicap, at gennemskue, hvor og hvordan besparelserne sker, og samtidig skal det være med til at styrke forventningsafstemningen mellem borger og forvaltning, så borgerne kan få et bedre billede af, hvilket niveau for hjælp de kan forvente, alt efter hvilken situation de befinder sig i, siger socialborgmester Mia Nygaard i en pressemeddelelse fra marts, hvor en række af kvalitetsstandarderne blev offentliggjort.

Kommunen giver alle mennesker med handicap et bogstav, alt efter hvor omfattende handicappet er. Tidligere har mennesker med bogstav C (moderat støttebehov) og bogstav D (omfattende støttebehov) haft ret til at bo i et bofællesskab. Men fremover vil det kun gælde for dem i gruppe D.

I dag har beboere i botilbud ret til at deltage i beskyttet beskæftigelse eller aktivitetstilbud i op til fem dage om ugen. Med de nye kvalitetsstandarder er det kun muligt op til tre dage om ugen. 

– Det her er simpelthen én stor spareplan, der vil få voldsomme konsekvenser for nogle af kommunens mest udsatte borgere, siger Mette Faber, der er mor til Mathilde. Hun har støttet datteren og hendes kammerater i at arrangere demonstrationerne mod kommunens nedskæringer.

– Det her betyder, at Mathilde ikke har ret til et bosted, selvom hun har et stort behov. Hun kan ikke bo alene, fordi hun lider af angst og depression. Samtidig er den socialpædagogiske støtte til for eksempel at gå i butikker, få betalt regninger eller andre ting skåret ned til sokkeholderne. Beboerne på bosteder er også blevet frataget deres ferier og kan ikke længere få støtte til for eksempel at gå ud og spise eller gå i teatret sammen, tilføjer hun.

Tager kampen op

Mette Faber og andre pårørende har gjort alt, hvad de kunne, for at råbe de københavnske politikere op og få fjernet kvalitetsstandarderne. Da det ikke gav resultat, besluttede Mathilde og Mette Faber, at det var tid til at gå på gaden. De lavede initiativet "Kære Frank" på Facebook med en direkte opfordring til overborgmester Frank Jensen om at gøre noget. 

– Det var mig, der fandt på at kalde det "Kære Frank", men jeg har ikke fået nogen reaktion fra Frank Jensen, udover en besked om at det er socialborgmester Mia Nygaards ansvar og ikke hans, forklarer Mathilde Faber.

Hendes mor konstaterer, at det var nødvendigt at gribe til aktiv handling for at give de unge et håb.

– De er jo bange og har grædt meget. Det er vigtigt, at de får et håb om, at man kan bruge sine borgerrettigheder til at ændre på noget, siger Mette Faber.

– Det har været så fantastisk at lave de to demonstrationer. Folk har været så søde og bakket op om det. Jeg kan ikke sige nok tak for det. Det er virkelig dejligt, erklærer Mathilde Faber.

"Kære Frank" er parat til at fortsætte protesterne efter sommerferien. De håber, at det vil lykkes at rulle besparelserne tilbage.

I budgettet for 2020 er der lagt op til at spare yderligere på handicapområdet. Blandt andet er der forslag om en rammebesparelse på næsten otte millioner kroner, nedskæringer på klubtilbud for over 12 millioner, og så vil man tage den sjette ferieuge fra de handicaphjælpere, der er ansat i de såkaldte BPA-ordninger.

>> LÆS OGSÅ: Politiker kalder budget for social massakre

– Det her er fuldstændig uholdbart og uværdigt, erklærer Mette Faber. Hun understreger, at de handicappede, deres pårørende og andre støtter, der er samlet i initiativet "Kære Frank", ikke giver op. De har kontakt til både eksperter, journalister og Institut for Menneskerettigheder.

Nedskæringer i mange byer

Også i mange andre kommuner rundt omkring i landet er der ved at blive gennemført nedskæringer på handicapområdet eller er planer om at gøre det i 2020. Det gælder for eksempel Kerteminde, Ringkøbing-Skjern, Sorø, Aalborg og Assens.

>> LÆS OGSÅ: Børn med handicap har ikke værdi i konkurrencestaten

Ifølge den seneste socialpolitiske redegørelse fra 2018 er der de seneste år blevet sparet omkring to milliarder kroner på handicapområdet på landsplan.