Unge under uddannelser, de fattigste grupper i samfundet og velfærden kommer til at betale regningen for regeringens skattelettelser.

De rigeste mangler ikke penge, men danskerne mangler service i den offentlige sektor.
Dennis Kristensen, FOA

VLAK-regeringen vil både sænke topskatten, erhvervslivets skatter samt skatten for de mellemste og laveste arbejdsindkomster, fremgår det af den 2025-plan, der blev fremlagt tirsdag.

Pengene til skattelettelser skal blandt andet komme fra en omlægning af SU-systemet. Hvad den konkret kommer til at gå ud på, vil regeringen ikke løfte sløret for endnu. Men det slås fast, at unge skal hurtigere i gang med en uddannelse og gennemføre den på kortere tid. 

Pisk overfor fattige

Derudover vil regeringen flytte 20.000 fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske ved en skærpelse af rådighedsreglerne for arbejdsløse og ved at sænke den lave integrationsydelse, som mange arbejdsløse indvandrere og flytninge må klare sig for.

Der skal også ske en stramning af kravet til, hvor længe man skal have opholdt sig i Danmark for at få ret til fuld folkepension og ældrecheck.

– Når det gælder om at få flere folk ud på arbejdsmarkedet, er der grænser for, hvor meget vi kan presse citronen, da vi allerede har gennemført en lang række reformer. Jeg frygter, at pisken på ny bliver hevet frem, så det igen er samfundets svageste, som skal stå for skud, siger Lizette Risgaard, formand for LO.

Nedskæringer

Det går godt med dansk økonomi, men regeringen vil fortsætte spareregimet i den offentlige sektor.

Der er lagt op til en vækst i det årlige offentlige forbrug på kun 0,3 procent årligt. Det er mindre end halvdelen af de 0,7 procent, som regeringen selv skriver er nødvendigt, bare for at opretholde den nuværende service i de kommende år, hvor antallet af ældre stiger.

AE-rådet har lavet beregninger, der viser, at en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent vil betyde en nedskæring på 14 milliarder kroner om året på offentlig service som ældrepleje, børnepasning, uddannelse med mere.

Samtidig lægges der op til øget udlicitering og privatisering af offentlige opgaver.

– Det er ikke en plan for almindelige danskere. Alle undersøgelser viser, at danskerne foretrækker øget velfærd frem for skattelettelser, der vil medføre øget velstand hos den klart rigeste del af befolkningen, når kommende skattelettelser også skal falde i toppen. De rigeste mangler ikke penge, men danskerne mangler service i den offentlige sektor, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Pensionsudspil

Samtidig med 2025-planen fremlagde regeringen et pensionsudspil med initiativer, der skal få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet og flere til at spare op til deres egen pension.

Regeringen vil blandt andet gøre det muligt at spare mere op, uden at det modregnes i folkepensionen, og at få en skattefri udbetaling af efterlønsbidraget, hvis man vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet.

For kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomster er der lagt op til at indføre en obligatorisk pensionsopsparing. De skal starte med at indbetale 0,25 procent af deres indkomst i 2019, stigende til to procent i 2026.

"Målet er, at en større andel af befolkningen indbetaler til egen forsørgelse i alderdommen, og dermed bliver mindre afhængige af de offentlige pensioner", står der i 2025-planen.