Universiteterne er storforbrugere af ansatte i midlertidige stillinger. En ny opgørelse, foretaget af Magisterbladet, viser, at 49 procent af de videnskabelige årsværk på universiteterne er midlertidige ansættelser.

Det bliver de løstansattes arbejdsvilkår, der kommer til at bestemme retningen.
Janne Gleerup, RUC

Ved Københavns Universitet (KU) er hele 63 procent ansat i tidsbegrænsede ansættelser. Èn af dem er Jon Boiesen, der blev kandidat i filosofi for otte år siden. Han har indtil nu haft 12 midlertidige ansættelseskontrakter inden for sit fag, men ingen fastansættelse.

Jon Boiesen underviser både som ekstern lektor og undervisningsassistent i fag som "retssystemets funktion og virke", "ret, moral og politik" og "retssociologi" og har derudover to bijob.

Trods alle jobbene har hans månedlige indkomst ligget på 11.282 kroner, hvilket ifølge Danmarks Statistik på årsplan er under fattigdomsgrænsen.

– Som løst ansat ved man aldrig, hvordan det vil se ud et halvt år frem i tiden. Og det er jo godt med lange sommerferier, som man har det på universitetet, men for mig er det sommerferie uden løn, fortæller Jan Boiesen til Arbejderen.

For nyligt har lektoren fået flere undervisningstimer, og tjener dermed lige nu en anstændig løn. Han kender en del løstansatte, som er i samme situation, og han har valgt at fortælle sin histore i håbet om, at det øgede fokus kan skabe forbedringer. 

Forråelse af vilkårene

Janne Gleerup er lektor og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet. Hun udtaler til Politiken, at vilkårene for de løstansatte er "markant forrået" og opfordrer de fastansatte til at "spidse ører."

– Det bliver de løstansattes arbejdsvilkår, der kommer til at bestemme retningen for de fastansatte på det danske arbejdsmarked. Og det er ikke en god nyhed. Når de løstansatte berøres af stadig større og skærpede krav, når det gælder løn og opgaveløsninger, træder det selvfølgelig også ind i de fastansattes arbejdskrav. 

Klub for løstansatte

Antropologen Dan Hirslund er postdoc, hvilket betyder, at han har en phd.-grad. Han er ansat i en midlertidig forskerstilling og han kritiserer Dansk Magisterforening for at gøre alt for lidt for de løstansatte. Han har derfor selv været med til at organisere cirka 200 løstansatte forskere og undervisere ved Det Humanistiske Fakultet på KU i en særlig klub. Klubben kæmper for at få skabt længerevarende ansættelser og bedre muligheder for karriererudvikling.

– Vi ser gerne, at der bliver mere fokus på postdocernes kontrakter. Man kunne forestille sig, at Dansk Magisterforening sagde, at man ville have en aftale om, hvor stor en andel af de ansatte der må være på midlertidige kontrakter, siger Dan Hirslund, formand for klubben, til Arbejderen.

Initiativer på Aarhus Universitet

Olav Bertelsen er fællestillidsrepræsentant for det akademiske personale ved Aarhus Universitet og formand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening.

Han fortæller til Arbejderen, at han godt kan forstå, når løst ansatte, som Dan Hirslund mener, at Magisterforeningen har været for sløv med at varetage de løstansatte akademikeres interesser:

– Men jeg mener, at vi har arbejdet med de løst ansattes vilkår gennem de sidste 20 år. Arbejdet har blot ikke altid været nemt.

Magisterforeningen og AC arbejder på, at få flere akademikere i faste stillinger og for, at de løstansatte omfattes af  overenskomstmæssige vilkår, som feriepenge, løn under sygdom og pensionsopsparing.

På Aarhus Universitet er der her og nu tre initiativer i støbeskeen for de løst ansatte undervisere, forklarer Olav Bertelsen:

– Vi laver en undersøgelse, som omfatter alle undervisere ansat på timebasis. Den skal vise hvor stor en del, der har sin midlertidige timelæreransættelse, som hovedvægt. Vi har nogle økonomiske midler, som skal bruges på at hælpe de timelæreransatte videre i karrieren, og endelig prøver vi at samle gruppen af timelærere i selvbærende grupper.