I slutningen af 1990'erne, hvor der skal træffes internationale aftaler om rammerne for kryptering, var Danmark udsat for "et betydeligt pres" fra USA’s side for at ændre lovgivning og åbne for overvågning af kommunikation, skriver dr.dk.

Der blev ikke lagt skjul på, at vi var i den kategori, at vi delte informationer på et højere niveau end andre lande.
Jørgen Rosted

Oplysningerne kommer fra en aktindsigt i dokumenter fra 1998-2000 om dansk krypteringspolitik, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har modtaget fra det daværende Erhvervsministerium.

Frem til 1998 havde Danmark en lovgivning, der tillod enhver at anskaffe sig stærk kryptering. Set med sikkerhedspolitiske øjne er det et problem, da det gør det sværere for efterretningstjenesterne at aflytte og overvåge.

Den tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted bekræfter, at der blev lagt, hvad han betegner som "et voldsomt pres" på Danmark:

- Der blev ikke lagt skjul på, at vi var i den kategori, at vi delte informationer på et højere niveau end andre lande, som USA stolede mindre på. Det de truede med var, at vi ville blive rykket ned - komme ned på et niveau hvor det var mindre følsomme oplysninger, de delte, siger Jørgen Rosted ifølge dr.dk.

Presset fra amerikanerne fik den daværende regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at bøje sig og indføre nye regler, som gav bedre mulighed for overvågning af krypteret kommunikation.