09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Utålelige vilkår kan stride mod menneskerettigheder

Strammere regler for tålt ophold

Utålelige vilkår kan stride mod menneskerettigheder

Et flertal af partier har indgået en aftale om at stramme reglerne for udlændinge på tålt ophold. De kan være i strid med menneskerettighederne, advarer Institut for Menneskerettigheder.

Udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland, som fra september er begyndt at huse udlændinge på tålt ophold.
FOTO: Udrejsecenter Kærshovedgård
1 af 1

– Det skal være så utåleligt som overhovedet muligt at være på tålt ophold i Danmark.

Således lød ordene fra integrationsminister Inger Støjberg (V), da regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative i juni indgik en aftale om yderligere strammere regler for udlændinge på såkaldt tålt ophold og udviste kriminelle.

Efter menneskerettighederne er der ikke mulighed for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold.
Peter Vedel Kessing, jurist

Men Institut for Menneskerettigheder advarer nu om, at de nye stramninger kan være – eller vil kunne udvikle sig til at være – i strid med de internationale menneskerettigheder.

"De frihedsbegrænsninger, som regeringen lægger op til, er af så indgribende karakter, at det minder meget om en egentlig frihedsberøvelse – og der er efter menneskerettighederne ikke mulighed for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold", skriver Peter Vedel Kessing, der er jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder i et åbent brev til ministeren.

STRAM, STRAMMERE, STRAMMEST

Som en del af regeringens aftale begyndte Udlændingestyrelsen i forrige uge at overflytte de første udlændinge, som er på tålt ophold her i landet, fra Sandholmlejren til det gamle åbne fængsel, Kærshovedgård, der ligger i Midtjylland. 

I næste måned fremsætter regeringen så lovforslag om, at indføre daglig meldepligt på opholdscentrene. Desuden vil regeringen indføre syv timers opholdspligt samt fratagelse af ydelser og øgede fængselstraf for udlændinge, som ikke overholder opholds- og meldepligten.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder kan de nye stramningerne også være i strid med retten til bevægelsesfrihed.

Instituttet henviser i sit brev til ministeren til en tidligere højesteretsdom, som fastslog, at længerevarende opholds- og meldepligt kan være et uproportionelt og dermed ulovligt indgreb i retten til bevægelsesfrihed. 

Også advokat Christian Dahlager mener, at regeringens nye stramninger er ulovlige og i strid med de internationale menneskerettigheds-konventioner.

Han udtaler i en længere tema-artikel om tålt ophold, til Amnesty's medlemsblad: 

– Den nye stramning er i mine øjne ulovlig. Udlændinge må selvfølgelig kunne tåle, at de risikerer at blive udvist af Danmark, hvis de krænker landets lovgivning. Men højesteretsdommen siger meget klart, at der er grænser for, hvor dårligt man kan behandle folk, og hvor længe man kan lade folk sidde på tålt ophold, når de har udstået deres oprindelige straf.

Regeringen udtaler følgende om den indgåede aftale:

"Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er uønskede i Danmark. Derfor er de pålagt en opholdspligt og meldepligt hos politiet, så myndigheder løbende har kendskab til deres opholdssted."

TÅLT OPHOLD RESTEN AF LIVET

Der er tale om to grupper af udlændinge, som er omfattet af den nye politiske aftale – udlændinge på tålt ophold og såkaldte kriminelle udviste.

Udlændinge på tålt ophold har begået en forbrydelse og står til at blive udvist af Danmark. Men ifølge international lov kan de ikke sendes hjem, fordi de risikerer dødsstraf, forfølgelse eller tortur i hjemlandet.

De fleste udlændinge på tålt ophold og alle udviste kriminelle har allerede afsonet deres straf her i landet. Alligevel befinder de sig fortsat under fængselslignende vilkår, men modsat andre straffede eller afsonende har de ikke udsigt til forandring af deres situation.

– I modsætning til langt de fleste indsatte i fængsler kan disse mennesker ikke indstille sig på en bestemt tidshorisont og på den måde se frem imod en grundlæggende normalisering af deres tilværelse. De kan principielt være henvist til tålt ophold resten af deres liv, sagde ombudsmand Jørgen Steen Sørensen om forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm i 2014.

Han kaldte dengang livet på tålt ophold i Sandholmlejreren for "meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse". 

Der befinder sig ifølge Institut for Menneskerettigheder 69 udlændinge på tålt ophold i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2016 - 10:43   20. okt. 2016 - 13:05

Tålt ophold

kkp@arbejderen.dk
Tålt ophold
  • Tålt ophold er en juridisk status, som tildeles personer i Danmark, som ikke har lovlig opholdstilladelse, men ikke kan udvises. Det skyldes som regel, at de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i det land, de ellers skulle udvises til.

  • Udlændinge kan også blive sat på tålt ophold, hvis de mister deres opholdstilladelse i Danmark på grund af kriminalitet, men ikke kan udvises. Det betyder, at udlændingen har ret til at blive i landet, men uden de rettigheder, som følger af en opholdstilladelse.

  • Reglerne for tålt ophold er blevet strammet flere gange. Ifølge opholds- og meldepligtsreglerne skal personer på tålt ophold som hovedregel overnatte på indkvarteringsstedet (Kærshovedgård) og melde sig dagligt hos politiet. De må kun overnatte andre steder efter tilladelse.

  • Personer på tålt ophold er udelukket fra at tage en uddannelse eller lønnet arbejde, men de kan deltage i undervisning og ulønnet praktik. De får 28 kroner om dagen, hvis de overholder deres kontrakt med centret.