Frank Bill, direktør i de danske våbenfirmaers lobbyorganisation, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark (FAD), har svært ved at få armene ned, efter at det nye forsvarsforlig blev offentliggjort i søndags.

Forliget åbner en dør for os. En dansk radar er et vigtigt signal at sende til NATO og USA med et enormt potentiale.
Peder R. Pedersen, Weibel 

– Det er glædeligt, at der ikke har været de store politiske diskussioner, om nødvendigheden af at opprioritere Forsvaret. Det er et sundhedstegn. Der er stor politiske enighed om, at vi står overfor et øget trusselsbillede, og derfor skal styrke NATO's muligheder for at agere. Danmark bakker op med en brigade, kampfly, missiler på de danske fregatter og ved at øge bidraget til de internationale operationer, siger Frank Bill til Arbejderen.

– En stor del af aftalen handler om nyt indkøb af materiel. Det er interessant set fra industriens synsvinkel. Det betyder jo muligheder for, at danske virksomheder kan byde ind som underleverandører til eksempelvis kampvogne, kampfly og missilforsvar.

Årsmøde i våbenindustrien

Den 7. og 8. febuar afholder våbenindustrien årsmøde i København. Årsmødet, som åbnes med en tale af Forsvarsudvalgets formand, Rasmus Jarlov, er en unik mulighed for industrien for at netværke og møde beslutningstagere på højt niveau fra både Forsvarsministeriet og Forsvaret, skriver FAD blandt andet på sin hjemmeside. 

På årsmødet skal industrien blandt andet debattere de muligheder, som forsvarsforliget giver danske firmaer. 

Og mulighederne er mange. Forliget slår fast, at det er ambitionen at leve op til NATO's krav om, at 20 procent af militærbudgettet skal bruges på at indkøbe nyt materiel.

Forsvarsforliget øger også den direkte støtte til, at industrien kan udvikle ny militær teknologi. På militærbudgettet er der oprettet en pulje, som giver støtte til, at danske våbenfirmaer kan samarbejde med militæret om udviklingsprojekter. 

Herudover vil militæret støtte den danske droneindustri ved at være en fast del af det nyoprettede drone-testcenter i H.C. Andersen Airport i Beldringe ved Odense.

Men militærets samarbejde med industrien stopper ikke her. Det nye forsvarsforlig åbner også op for, at militæret og våbenindustrien ansætter fælles lærlinge. 

>> LÆS OGSÅ: Oprustning betyder krig

Klar til droner og NATO's missilskjold

Et af de firmaer, der ser store muligheder i det nye forsvarsforlig, er den danske radarproducent Weibel.

– Jeg er meget glad for, at regeringen holder sit løfte over for NATO, og at Danmark skal levere en radar til missilforsvaret. Vores forpligtelser over for NATO er en af de vigtigste grundsten i dansk sikkerhedspolitik, siger Weibels administrerende direktør, Peder R. Pedersen, til Arbejderen.

– Forliget åbner en dør for os, og så er det op til os at bevise, at dansk radarteknologi er det bedste valg for Danmark og NATO. En dansk radar er et vigtigt signal at sende til NATO og USA med et enormt potentiale. Det skaber nye muligheder for eksport og arbejdspladser. Weibels teknologi er færdigudviklet og har været anvendt af USA's flåde siden 1998. Derfor er vi i stand til at levere de radarer, NATO efterspørger til missilforsvaret.

Også Terma, der allerede i dag producerer blandt andet kulfiberdele til Danmarks nye Joint Strike Fighter kampfly, er "overordentligt positiv" over for forsvarsforliget.

– Aftalen bringer Danmark tættere på NATO's målsætninger om, hvor meget der skal investeres i Forsvaret og bruges på indkøb af nyt materiel. Danmark fortsætter sin vej mod NATO's missilforsvar og den danske hær vil blive betydeligt forstærket, lyder det fra Termas direktør Jens Maaløe.

Søren Petersen, vice president og ansvarlig for militært salg i dronefirmaet Scandinavian Avioncs, glæder sig over, at militæret vil deltage i indsatsen med at få etableret et internationalt anerkendt dronetestcenter i Odense.

– Forsvarets involvering i et nyt test- og udviklingscenter vil give Scandinavian Avionics øgede muligheder for at samarbejde med Forsvarets Droneenheder om udvikling og test af systemer og komponenter til droner, udtaler Søren Petersen.