Da EU's såkaldte Europæiske Forsvarsagentur i forrige uge holdt årsmøde i Bruxelles, blev de 500 deltagere mødt af demonstranter fra fredsbevægelsen.

De omkring 100 fredsaktivister forsøgte at blokere mødet og sørgede for, at der var "blod" på vejen ind til årsmødet.

Den årlige konference i EU's Forsvarsagentur er et skoleeksempel i, hvordan våbenhandlere hiver i trådene i EU's udenrigs- og forsvarspolitik.
Bram Vranken, Vredesactie

– Den årlige konference i EU's Forsvarsagentur er et skoleeksempel i, hvordan våbenhandlere hiver i trådene i EU's udenrigs- og forsvarspolitik. Konferencen er en lobby-event, hvor dusinvis af våben-lobbyister møder politikere. Det vil kun føre til mere våbeneksport, mere vold og mere krig, siger Bram Vranken, talsperson for den belgiske fredsorganisation Vredesactie, som stod bag protesterne.

– I sin tale på årsmødet forsøgte EU's udenrigschef Mogherini at give indtryk af, at flere penge til våbenindustrien og til militæret vil føre til mere sikkerhed. Det passer ikke. Eksporten fra våbenfirmaerne i EU er med til at hælde benzin på bålet i konflikter over hele verden. Hvis Mogherini virkelig ønsker at gøre noget ved de voldelige konflikter, hvorfor starter hun så ikke med at stoppe våbeneksporten til Mellemøsten, lyder det fra Bram Vranken.

Officielt EU-organ

EU's Forsvarsagentur, EDA, er et officielt EU-organ, hvis formål blandt andet er, at støtte opbygningen af en europæisk våbenindustri. EDA's hovedformål er, at "... stimulere forskning og teknologi indenfor forsvarsområdet og styrke den euopæiske forsvarsindustri".

Årsmødet, som blev afholdt den 10. november for lukkede døre, var bevogtet af pigtråd og bevæbnet politi. Europas allerstørste våbenfirmaer deltog i mødet, oplyser EDA, som dog ikke ønsker at udlevere deltagerlisten til Arbejderen. 

Udover direktører og repræsentanter fra våbenindustrien deltog også folk fra EU-landenes militær, EU-kommissærer, embedsfolk, politikere, EU's udenrigschef og andre beslutningstagere.

– Det er tid til at tage hurtige og konkrete skridt mod et stærkere og mere effektivt europæisk forsvar... Europa kan ikke spille en selvstændig forsvarspolitisk rolle uden en stærk, innovativ europæisk forsvarsteknologi og industriel base, lød det fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini, som åbnede årsmødet.

EU-milliarder til våbenindustrien

De fremmødte repræsentanter fra Europas allerstørste våbenfirmaer kunne blandt andet glæde sig over, at EU – for første gang nogensinde – opretter et egentligt forskningsbudget på mindst 27 milliarder kroner, som er øremærket til forskning i våben og militærteknologi.

>> LÆS OGSÅ: EU afsætter milliarder til våbenforskning

Det er EU's Forsvarsagentur, der skal administrere de mange forskningsmilliarder til våbenindustrien. Blandt de projekter som skal støttes, er udviklingen af en langtrækkende drone, der skal være operationel inden år 2025.

Herudover er EU-kommissionen på vej med en omfattende handlingsplan, European Defence Action Plan, med en række initiativer til, hvordan EU's våbenfirmaer kan blive boostet, så de kan tage konkurrencen op med USA's våbenindustri.

– Vi har ikke brug for endnu en teoretisk og endeløs debat om en potentiel EU-hær eller traktatændringer. Der er brug for  meget konkrete handlinger, som kan sikre, at Europa kan beskytte sine borgere og levere global sikkerhed. Det er, hvad borgerne forventer, nu hvor Europa står overfor en sikkerhedskrise. Der er ingen undskyldninger, vi er nødt til at gøre det og gøre det nu, understregede EU's udenrigschef Federica Mogherini.

– Til marts 2017 fejrer Europa 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten. Det er et godt tidspunkt til at levere på integration af forsvarsområdet. For 60 år siden troede vores forfædre på, at et forenet Europa måtte bygge på to søjler: Et økonomisk samarbejde og et forsvarssamarbejde. De vidste, at en ægte Union ikke kun kan bygge på integration af markeder, lød det fra EU's udenrigschef.

I fredsbevægelsen vækker det stor utilfredshed, at EU nu vil støtte våbenforskning med milliarder af kroner:

– Det er en dramatisk ændring i EU's politik. Hidtil har EU ikke afsat penge til militær forskning. Vores skattepenge skal ikke gå til våbenindustrien. En industri med en årlig omsætning 700 milliarder kan selv betale for sin forskning, siger Bram Vranken fra Vredesactie.