Forsvarsministeriets kampfly-kontor er netop blevet færdige med at evaluere de tre kampfly, der er i spil til at blive Danmarks kommende bombefly. Det oplyser ministeriet til Arbejderen.
Hvis vi køber 30 fly sender vi et klart signal til NATO og omverdenen om at Danmark er klar til fortsat at gribe ind i krige og konflikter med militære midler.
Jørn Boye Nielsen, RIKO
Kampfly-kontorets evaluering indeholder også en anbefaling af hvilket fly, der bør købes. Så nu er det op til regeringen og partierne bag forsvarsforliget at blive enige om, hvilket fly, de vil vælge.
Oplysninger mørklægges
Forsvarsministeren udskød kort før jul beslutningen, om hvilket kampfly der skal indkøbes, til foråret 2016. Men offentligheden skal ikke regne med at få fuld indsigt i kampflyindkøbet. Forsvarsministeren og regeringen vil nemlig ikke offentliggøre hele beslutningsgrundlaget.
- Står det til Venstre, bliver beslutningsgrundlaget ikke offentliggjort i sin helhed, da materialet også vil indeholde noget, der enten er klassificeret militært eller vil være kommercielt fortroligt. Så er der selvfølgelig også hensynet til de offentlige finanser. Der er ingen grund til at offentliggøre forventede priser på både fly og vedligehold, da dette selvfølgelig vil være genstand for en forhandling, inden en kontrakt indgås, understregede Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen, da Folketinget kort før jul behandlede et forslag fra Enhedslisten om at sikre åbenhed om kampflyindkøbet.
Lukketheden sker på trods af, at der er tale om Danmarkshistoriens største våbenindkøb, der ventes at løbe op i 30 milliarder kroner alene i indkøb. Hvis flyenes drift og vedligeholdelse de næste 30 år medregnes, koster flyene de danske skatteydere op mod 90 milliarder kroner.
Kampfly bestemmer udenrigspolitik
Fredtænketanken RIKO advarer om, at flyindkøbet vil bestemme den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i årtier.
- Hvis først vi har flyene, vil de blive brugt. Hvis vi køber 30 fly, sender vi et klart signal til NATO og omverdenen om, at Danmark er klar til fortsat at gribe ind i krige og konflikter med militære midler, herunder kampfly. NATO ved jo, at vi har kampflyene i vores militære værkstøjskasse, og så vil de efterspørge dem til deres missioner, siger RIKO's bestyrelsesformand Jørn Boye Nielsen til Arbejderen.
De tre fly, der konkurrerer om at blive Danmarks kommende kampfly er Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter, Boeings Superhornet og Airbus' Eurofighter.
Kampfly-kontorets evaluering og anbefaling af flyene er sket ud fra fire parametre: Strategiske forhold (herunder potentialet for samarbejde med andre lande), militære forhold (flyenes evne til at løse kampflyopgaver), økonomiske (prisen på det enkelte fly, samt drift og vedligeholdelse), industrielle forhold (hvilke ordrer er kampflyproducenterne klar til at lægge hos dansk våbenindustri).
Jørn Boye Nielsen tror ikke på, at de mange milliarder, som flyene koster kan holdes indenfor forsvarsbudgettet.
– Hvis vi køber flyene vil de seneste års nedskæringer fortsætte på ulandshjælp, nødhælp og freds- og konflikløsning med fredelige midler - altså alle de tiltag, der kan være med til at forebygge konflikter og krige, siger RIKO's bestyrelsesformand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278