Folkebevælgelsen mod EU er ikke imponeret over, at Venstre og Socialdemokraterne vil gøre det muligt for ja-partierne at nedlægge veto mod, hvilke dele af EU's ovenationale politi- og retspolitik, Danmark fremover skal deltage i.

 En såkaldt vetoret hos ja-partierne er ikke en garanti for at sikre den danske selvbestemmelse.
Poul Gerhard Kristiansen.

- Formålet med at indføre sådan en vetoret er jo at afskaffe den danske retsundtagelse og den danske selvstændighed på retsområdet, siger Folkebevægelsen mod EU's landssekretær Poul Gerhard Kristiansen til Arbejderen.

Men netop afskaffelsen af retsundtagelsen var på dagsordenen tirsdag, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde inviteret samtlige EU-positive partier, Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative, til et møde i Statsministeriet.

Ja-partier er enige

Efter mødet var meldingen fra statsministeren, at "partierne går konstruktivt til sagen" og alle er enige om, at retsundtagelsen skal afskaffes til fordel for en tilvalgsmodel.

Der er foreløbig ikke fastsat en dato for en folkeafstemning, men Helle Thorning-Schmidt ønsker at tage afstemningen i første halvdel af 2016, mens Venstres Lars Løkke Rasmussen mener, at folkeafstemningen lige så godt kan afholdes hurtigst muligt.

Samtidig var meldingen fra de to, at det skal være muligt for hvert enkelt parti, som er med i en kommende EU-aftale, at nedlægge veto mod fremtidige til- og fravalg.

- Hvis der ikke er en vetoret i forhold til asyl- og flygtningepolitikken, så kommer det ikke på tale at lave sådan en folkeafstemning, siger Lars Løkke Rasmussen.

- De to ja-partiers udmelding er et luftkastel. En såkaldt vetoret hos ja-partierne er ikke en garanti for at sikre den danske selvbestemmelse, mener Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen.

- Vetoretten kommer jo til at ligge hos partier, der er vildt EU-begejstrede, og vil sælge ud af den danske selvbestemmelse til EU, så Danmark kan blive en del af et overnationalt EU-politi og en overnational EU-strafferet. Hvis politikerne virkelig bekymrede sig om demokratiet, arbejdede de for at bevare de danske undtagelser.

SF mener dog heller ikke, at der skal indføres en vetoret i forbindelse med afskaffelsen af retsundtagelsen.

- For SF er det vigtigt, at et fremtidigt flertal i Folketinget kan bestemme, hvad vi skal gøre på retsområdet, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, og at vi ikke overlader det til et enkelt parti at bestemme, hvordan retsområdet skal udvikle sig, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Folkebevægelsen mod EU besluttede på sit nyligt afholdte årsmøde, at arbejde for at det bliver undersøgt, om det statsretligt er lovligt at indføre en tilvalgsordning, da det ikke er afgivelse af suverænitet i nærmere bestemt omfang.

Meningsmåling manipulerer

Samme dag - tirsdag - som de to partier kom med ideen om en vetoret til ja-partierne, offentliggjorde Jyllands-Posten en dugfrisk meningsmåling fra Wilke under overskriften "Danskerne vil afskaffe retsforbehold". Ifølge meningsmålingen er 55,3 procent af danskerne klar til at afskaffe retsundtagelsen. 19 procent ønsker at bevare den. Mens hver fjerde er i tvivl.

I sit oplæg til spørgsmålet gør avisen det klart, at politikerne vil erstatte undtagelsen med en såkaldt tilvalgsmodel, hvor Danmark fra sag til sag afgør, om man vil følge EU i rets- og udlændingepolitikken i politisamarbejdet.

- Du kan få det svar, du ønsker i en meningsmåling. Jeg tror, at avisen havde fået et andet svar, hvis man havde spurgt danskerne, om man ønsker at afskaffe den danske selvbestemmelse over retspolitikken. Og om Danmark skal være en del af et overnationalt EU-forbundspoliti, lyder det fra Poul Gerhard Kristiansen.