22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Valgkamp skal sætte fokus på ud af EU

Tag magten tilbage

Valgkamp skal sætte fokus på ud af EU

Folkebevægelsen mod EU er klar til at et år med valg til EU-parlamentet og et britisk exit, ud af EU. Og det åbner op for at sætte fokus på alternativerne og mulighederne udenfor for – også for Danmark.

Folkebevægelsens årsplan blev enstemmigt vedtaget.
FOTO: Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

Valget til EU-parlamentet den 26. maj står centralt i Folkebevægelsen mod EU's årsplan, som blev vedtaget på landsmødet.

Bevægelsen vil med sin kampagne tænke længere end til parlamentsvalget i maj. Valget skal også bruges til at sætte fokus på, hvor EU er på vej hen – og hvorfor der kun er en vej, nemlig ud af EU, hvis danskerne ikke vil være del af en overnational, stadigt snævrere Union.

Valget til EU-parlamentet giver os en unik mulighed for at komme ud med vores budskab om, hvorfor det er vigtigt, at Danmark melder sig ud af Unionen.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU

– Valget til EU-parlamentet til maj giver os en unik mulighed for at komme ud med vores budskab om, hvorfor det er vigtigt, at Danmark melder sig ud af unionen, fortæller Susanna Dyre-Greensite, som er en af kandidaterne på Folkebevægelsens liste til parlamentsvalget.

Status quo findes ikke

Folkebevægelsen vil bruge valget til at gøre det klart, at EU bevæger sig mod mere Union med flere flertalsafgørelser på udenrigspolitikken og skattepolitikken og mere centralisering af den økonomiske politik.

– Vi skal gøre det tydeligt for folk, hvad det betyder at være med i EU. Det er ikke muligt at vælge status quo. EU stiler mod sit trakatfæstede mål om en stadigt snævrere Union. Den udvikling kan vi ikke forhindre indefra i EU-systemet. Derfor skal vi ud. Hvis vi kommer ud, får vi en række politiske friheder. Det skal vi øge bevidstheden omkring.

Folkebevægelsen har udvalgt otte politiske fokusområder i sin årsplan: Fremtidens EU. Det militære EU. EU som global aktør. Klima, miljø og forbrugerbeskyttelse. Velfærd og social dumping. Åbenhed. EU kan ikke ændres indefra. Flere aktive EU-modstandere.

Valg til EU-parlamentet

En af hovedopgaverne det kommende år bliver at sikre, at bevægelsen fortsat er repræsenteret i EU-parlamentet.

Landsmødet vedtog det grundlag, som bevægelsen går til valg på. Overskriften er "Tag magten tilbage". Her slår bevægelsen fast, at den bygger på et fælles fundament bestående af fire værdier: Et levende demokrati, et bæredygtigt miljø, den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel og et globalt verdenssyn.

– EU’s traktater er i åbenlys konflikt med et Europa, hvor der skal være plads til forskellige løsninger, og hvor folkestyret står centralt. Derfor er det nødvendigt med et endegyldigt brud med unionen. Der er brug for at tage magten tilbage. Det kan ikke løses med små lapper, det er nemlig hele grundlaget, som er fundamentalt forkert, siger Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, som på landsmødet blev genvalgt som spidskandidat for liste N.

– Det betyder, at vi skal have et daxit – en dansk udmeldelse af EU. En udmeldelse, hvor vi stadig samarbejder tæt med EU, men hvor vi samtidig tager magten tilbage til borgerne.

Valggrundlaget slår samtidig principperne for bevægelsens arbejde i EU-parlamentet fast: Først og fremmest vil Folkebevægelsen sætte fokus på dansk udmeldelse af EU og forhindre EU i at få mere magt, og kæmpe for at tage magten tilbage til borgerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2018 - 10:16   29. okt. 2018 - 13:17

Landsmøde 2018

ml@arbejderen.dk
Liste N-kandidater til EU-parlamentsvalget 2019

Folkebevægelsen mod EU's kandidater der stiller op til valget til EU-parlamentet for liste N

  • 1. Rina Ronja Kari
  • 2. Lave K Broch
  • 3. Ole Nors Nielsen
  • 4. Karina Rohr Sørensen
  • 5. Susanna Dyre-Greensite
  • 6. Christian Juhl
  • 7. Jesper Bræmer
  • 8. Erik Bach
  • 9. Thorkil Sohn
  • 10. Åge Staun
  • 11. Jørgen Grøn
  • 12. Mette Langdal
  • 13. Niels Jørgen Bæk Paulsen
  • 14. Carsten Rasmussen
  • 15. Pernille Grumme
  • 16. Hedvig Vestergaard
  • 17. Jean Thierry
  • 18. Hassan Ibrahim
Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
  • Bevægelsen har i dag cirka 3300 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • 20 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
  • Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor vil Folkebevægelsen ikke være repræsenteret i EU-parlamentet de kommende fem år.
  • Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.