19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vandselskaber har effektiviseret for to milliarder

Danva kritiserer McKinsey-rapport

Vandselskaber har effektiviseret for to milliarder

McKinsey milliard-løfter om en mere effektiv vand- og spildevandsforsyning er pustet kunstigt op, advarer vandsektorens brancheforening, Danva.

På få år har de danske vandværker sparet de danske forbrugere for to milliarder kroner, påpeger direktøren for de danske vand- og spildevandsværkers brancheorganisationer, Danva, Carl-Emil Larsen.
FOTO: Danva
1 af 1

Det "kæmpe effektiviseringspotentiale" på 3,4 milliarder kroner, som der ifølge konsulentfirmaet McKinsey og energi- og forsyningsministeren findes i den danske vandsektor, er voldsomt oppustet.

Det er et faktum, at de på få år har sparet danske familier og virksomheder for to milliarder kroner på vandtaksten.
Carl-Emil Larsen, Danva

Det mener de danske vand- og spildevandsværkers brancheorganisation, Danva, der har kigget nærmere på McKinsey-rapportens effektiviserings-påstande – og sammenlignet dem med virkelighedens tal, samt med hvordan det faktisk går med effektiviteten på vandværkerne i Danmark i dag.

Har effektiviseret for to milliarder

Faktisk har de offentlige vandværker allerede effektiviseret for to milliarder kroner de seneste fem år.

– Vandselskabernes målrettede arbejde har allerede sparet danskerne for milliarder af kroner på vandregningen, forklarer Danvas direktør, Carl-Emil Larsen, til Arbejderen.

Der er politisk indført et loft over prisen på vand. Dette beløb er udregnet efter, hvor meget det koster at drive og vedligeholde vandforsyningen. De seneste fem år har vandværkerne holdt sig langt under prisloftet og sparet de danske husstande for i alt to milliarder kroner, forklarer han.

Samtidig har vand- og spildevandsværkerne foretaget en række investeringer, der holder prisen på vand nede. Eksempelvis er der udskiftet rør og købt ny teknologi, som hurtigt kan finde lækager på nettet. Det betyder, at Danmark er det land i verden, der har det laveste vandspild. Og spildevandsværkerne har investeret i anlæg, der kan producere strøm. På den måde skaber den danske spildevandsforsyning indtægter, så prisen kan holdes nede.

– Vi er enige med regeringen i, at vandsektoren skal være så effektiv som mulig, og den opgave tager vandselskaberne seriøst. Det er et faktum, at de på få år har sparet danske familier og virksomheder for to milliarder kroner på vandtaksten. Vandselskaberne udvikler hele tiden sammen med leverandører til sektoren nye løsninger, der gør arbejdet bedre og billigere, hvilket betyder, at de kan løse flere opgaver, samtidig med at priserne holdes nede, siger Carl-Emil Larsen. 

Det er konsulentfirmaet McKinsey, der har udabrjdet rapporten "Forsyningssektorens Effektiviseringspotentiale". Ministeren forsøgte først at hemmeligholde rapporten. Men efter at flere aviser havde søgt aktindsigt, måtte ministeren i mandags offentliggøre rapporten.

>> Læs McKinsey-rapporten på Energistyrelsens hjemmelside

Vil mødes med ministeren

I rapporten peger McKinsey blandt andet på, at der kan findes besparelser ved sammenlægge værkerne og sikre mere konkurrence. Men allerede i dag konkurrenceudsættes 85 procent af anlægsarbejderne og 50 procent af driftsopgaverne i vandsektoren, påpeger Danva.

Og ifølge en konsulentrapport, som konsulentfirmaet Copenhagen Economics netop har lavet for Danske Vandværker, er effektiviseringspotentialet ved at slå vandværker sammen kun cirka halvt så stort, som McKinsey vurderer.

Danva har nu udbedt sig et møde med ministeren for at få en dialog om, hvad der er op og ned i de mange tal.

– Det er meget uheldigt, hvis regeringen foreslår effektiviseringskrav på den baggrund. Vi hjælper gerne med at få tilpasset tallene til virkeligheden. Vandselskaberne skal være så effektive som muligt, men de centrale krav skal bygge på korrekte tal og kunne indfries på en måde, så vandselskaberne fortsat kan levere verdens bedste drikkevand, skærme miljøet og dæmme op for oversvømmelser, lyder det fra Danvas direktør. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2016 - 07:30   27. aug. 2016 - 07:40

Privatisering

ml@arbejderen.dk