af Tove Jensen, Demos

Lis Melander havde i en lang periode været plaget af sin lungesygdom KOL. Lis havde flere gange været alvorligt syg, men var kommet sig efter indlæggelserne og fik sin hverdag til at fungere igen. Men Lis Melander måtte give op for sygdommen og døde tirsdag den 5. maj.

I Foreningen Demos har vi haft et nært samarbejde gennem en lang årrække med både Lis og Karsten Melander. Lis havde en fantastisk evne til at få styr på de mange administrative opgaver i foreningen. Særligt med regnskab og budget var hun fænomenal til at holde alle i ørerne. Det var før edb, så Lis havde sine små orange regnskabsbøger, hvor hun sirligt førte alle transaktioner, udarbejdede regnskaber og balancer i en aktivistverden, hvor man ikke ellers var så nøje med orden i finanserne. Så det var noget af et sisyfosarbejde.

Men Lis var meget andet end det.

Lis var en meget trofast kammerat og politisk veninde. Jeg mødte Lis som 17-årig. Jeg havde hørt om hende fra min mand. Hun var en ung kvinde på 20 år, medlem af DKU og kom til møder på egen motorcykel. Jeg var imponeret, og det var han for øvrigt også. Den slags kvinder var der ikke mange af i begyndelsen af 60'erne. Lis var desuden historiestuderende sammen med min mand og hendes senere kæreste og mand Karsten. De tre var en studiegruppe, hvor jeg tror, at det meste af tiden gik med at debattere politik frem for at læse det fransksprogede ”historiske hovedværk om det 20. århundrede”, som professoren havde sat på programmet.

Vi lærte også Lis' familie at kende, og begge søskende blev venner og aktive i Vietnamkomiteerne og Demos. Vi var alle optagede af krigen i Vietnam og var med til at sætte gang i det store arbejde mod USA's krig, som de næste mange år fra 1964 til 1975 var en hjertesag for venstrefløjen, studerende og folk, der mente, at Vestens fortsatte behandling af tredjeverdenslande som kolonilande var stærkt kritisabel.

Her var Lis med. Hun og Karsten var stærke kræfter i Vietnamkomiteernes store dokumentationsarbejde, blandt andet danske virksomheders fortjenester på krigen i Vietnam, som prægede 1970'ernes opgør med imperialismen. Det betød, at vi arbejdede med aktiviteter omkring Afrika, Latinamerika, Mellemøsten ud over Sydøstasien. Vi mødtes mindst hver torsdag i mange år med vores udklip fra aviser og tidsskrifter, der udgjorde kilden i meget af Demos og Vietnamkomiteernes udgivelser. Tak for mange års ildhu og omhyggelighed.

Som venner festede vi igennem og deltog gerne i alle de mere seriøse høringer og konferencer i de mange år, vi kom til at kende hinanden. Og samarbejdet betød også, at vi rejste i sammen til politiske ølejre og til flere forskellige lande, Grækenland, Sverige, Ungarn, og sidst til Nicaragua og Cuba.

Lis var en meget trofast kammerat og politisk veninde.

Lis sad i Demos' bestyrelse i flere perioder frem til omkring år 2000. Herefter helligede hun sig arbejdet i Enhedslisten, men hun fortsatte med at være medlem i foreningen og kom ofte forbi med klip fra ”Informeren”, sådan som hun havde gjort det – snart i en menneskealder. Hun og Karsten var faste deltagere i møder og arrangementer, som Demos stod for helt frem til release-festen på Blågårds Plads, hvor Demos genudgav ”Den Første Maj”, blandt andet med teksten ”Forårets grønt er historiens hjul”. Her fik vi igen snakket sammen, både om gamle dage, men også om, hvordan verden så ud i dag. Lis virkede mere frisk end ellers i den sidste tid. Det var et dejligt minde at få med.

Lis Melander vil være savnet af de mange venner omkring hende. Hun vil være savnet af vennerne i Demos.

Bisættelsen har fundet sted.