Vi får ikke den samme service i det offentlige, som vi gjorde for blot få år siden.
Det svarer 59 procent af danskerne i en rundspørge, som Gallup har gennemført for FOA, Danmarks Lærerforening og HK. Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen bekræfter det, at man ikke længere kan effektivisere den offentlige sektor, uden at det kan mærkes.
- Man kan ikke fjerne flere penge, uden at det rammer den borgernære velfærd. Vi har allerede skåret ind til benet. Nu skærer vi i det. Det er mange år siden, at man som politiker kunne påstå, at man kan fjerne penge fra det offentlige, uden at det kan mærkes, siger Dennis Kristensen til MetroXpress.
Han henviser til, at tal fra Danmarks Statistik viser, at der i dag er 28.000 færre offentligt ansatte end i 2010.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278